*

Kultur

Forbud mod brug af selfie-sticken breder sig

På Nationalmuseet i Danmark er den ramt af samme forbud som f.eks. paraplyer og fotostativer.

Der er stadig uanede muligheder for at anvende sin selfie-stick i det offentlige rum. Som f.eks. her i San Francisco. Foto: Uffe Christensen

Først vandt mobilen global udredelse som hvermands-kamera.

Så fulgte den meget udbredte trend med at tage selvportrætter - selfies - her, der og alle vegne.

Og senest har selfie-sticken vundet global udbredelse, idet mange mener, at anvendelsen af stangen, der forbinder smartphone med udløser via bluetooth - giver bedre billeder.

Men samme stang skaber også større og større frustration - og irritation.

Så meget at mange museer, teatre, spillesteder, stadions og lignende har forbudt brugen af selfie-sticks.

Det gælder især i udlandet, og herhjemme er der ikke - på f.eks. landets største museum Nationalmuseet - ikke specielle regler for anvendelse af en selfie-stick.

"Alle gæster er mere end velkomne til at tage fotos og derfor også selfies på museerne, men vi opfatter en selfie-stang på linje med f.eks. paraplyer og fotostativer, der af diverse sikkerheds-grunde ikke er tilladt i samlingerne," siger presseansvarlig på Nationalmuseet, Henrik Schilling til Jyllands-Posten og han tilføjer:

"Men vi ser dem stort set ikke hos os. En enkelt gang har en kustode bedt en gæst om at pakke stangen sammen og anbringe den i garderoben. Det er alt."

De fleste museer - inklusiv Nationalmuseet i København - tillader at man tager alle de normale selfies man har lyst til. Her en pige, der på et tysk kunstmuseum følte trang til at forevige sig selv. Foto: AP

Senest har amerikanske Smithsonian - der svarer nogenlunde til det danske nationalmuseum - forbudt brugen af stangen på institutionens 19 museer, der årligt har omkring 28 millioner besøgende.

Det er første gang i mange år institutionen har lavet nye regler for noget som helst og museet understreger, at der ikke er forbud med at tage traditionelle selfies. Tværtimod.

Det er alene stangen, der ikke længere er tilladt.

Skridtet er i følge museet tager for at beskyttet museets samlinger og gæsterne.

En lang række museer i USA har lavet samme regler - det gælder blandt andet Museum of Modern Art, New Yorks Metropolitan Museuum of Art, Getty-centret i Los Angeles og Cleveland Museum of Art.

Samme forbud er meget udbredt også i Australien.

En lidt mere speciel form for brug af selfie-stangen kunne opleves under denne ishockykamp i Nashville i USA for nogle dage siden. Stu Grimson kunne ikke styre sin trang til at optage sig selv midt under kampen. Foto: AP

I England er selfie-sticken også ramt af mange forbud.

Det gælder blandt andet til mange fodboldkampe, i mange koncertsale, på 02 Arena og på Wembley.

Slut med selfie-stænger i Premier League

Men de fleste store europæiske museer tillader fortsat brugen af den særlige stang. Det gælder således både Louvre i Paris og Tate's i London.

Selfie-stangen har det heller ikke for let i store dele af Asien, hvor indretningen er udbredt.

I Sydkorea blev der i december iøvrigt indført nogle helt særlige regler.

Da stangen virker via en bloutooth-forbindelse opfattes stangen som et redskab til telekommunikation. Derfor er alt salg af ikke-godkendte selfie-stænger forbudt og overtrædes forbuddet, kan det medføre en bøde på op til hvad der svarer til 95.000 kr.

ORDET ER DIT

Bruger du en selfie-stick?

Generer dig at andre bruger den? Hvor går din grænse?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her