*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 25. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Kultur 05.02.2013 kl. 14:32

Arkæologer fandt skat ved ny motorvej

Udgravninger ved Silkeborg-motorvejen er på Kulturstyrelsens Top 10.

Midt i sne og slud står silkeborgensiske arkæologer i et sandt slaraffenland.  Under udgravningerne til en kommende motorvej mellem Bording og Låsby har man lavet to store fund fra både jernalder og vikingetid.

Kulturstyrelsens Top 10:
  • Krigsskibet "Swarte Arent", der i 1644 sank i et søslag mellem Danmark og den svensk/hollandske flådestyrke. Fundet i Femern Bælt. Fundet af et kranie og skeletdele af en 20-30årig mand viser, at en person blev om bord, da skibet sank i dansk flådehistories værste slag.
  • Sølvskat på fem kg. ved Mannerup v. Lejre fra germansk jernalder. Fundet i et lerkar nedsat i slutningen af 400-talet.
  • Middelalderskat med relikviekors fra Bornholm samt sølvmønter, sølvperler og 10 sølvbarrer.
  • Gravhøj v. Kolding med 55 urnegrave fra før romersk jernalder (ca. 500-1 f. kr.). I den ene urne lå et soltegn.
  • Skjult dyssekammer ved udgravning til det nye universitetshospital ved Skejby, Aarhus.
  • Danmarks længste jernalderhus på 430 m2, 65,6 meter langt og syv meter bredt. Stammer fra hovedbygning på gård.
  • Nedbrændt hus tilhørende en 2000 år gammel stormandsgård fra Hoby på Lolland. Man fik et sjældent indblik i datidens byggeskik.
  • Væltet bogtårn i voldgraven tilhørende Kong Valdemars borg i Vordingborg. Tårnet er fra 1360 e. kr., da Valdemar Atterdag udbyggede Vordingborg.
  • Fund af 25 gårde, 25 grave, tre dødehuse, en jernudvindingshytte samt kulturlag fra sten-,bronze - og jernalder på område på fem hektar. Fundet skete ved udgravning til Silkeborg-motorvej.
  • Langhuse fra yngre stenalder, fem grave med økser og ravperler samt en kværnsten til at male korn. Fundet ved Holsted.

Begge udgravninger er kommet på Kulturstyrelsens top 10 over vigtigste fund i 2012. Det ene fund blev gjort ved Linå og var ikke mindre end fundet af dansk jernalders hidtil længste hus på 65,5 meter. 

Det andet fund blev gjort ved Hårup, hvor arkæologerne senere sidste år stødte på fund fra både jernalder og vikingetid, bl.a. 25 gårde, 25 grave, tre dødehuse og en jernudvindingshytte.

Vejprojekterne er vigtige

Sandheden er, at det mere er reglen end undtagelsen, at arkæologer har held under vejudgravninger, og vejbyggerier er derfor meget vigtige for at få en viden om fortiden, forklarer Anne Nørgaard Jørgensen fra Kulturstyrelsen.

"Vejprojekter betyder alt. Det er motorvejene, der har givet os det store overblik over Danmarks oldtid. Valgt ud fra flere hundrede fund i 2012 er det meget fortjent, at de to motorvejsfund er kommet på vores liste,” siger hun.

Silkeborg Kulturhistoriske Museum står i øjeblikket for udgravningerne, som hjælpes på vej af motorvejens lange linjer, som skærer igennem landskabet. Det gør, at man kan se bebyggelser og andre fund i en større sammenhæng end ellers.

Fund forsinker ikke motorvej

Arkæologiske undersøgelser kommer altid i gang i god tid, før selve vejprojektet skal startes og entreprenøren kommer på banen. Derfor bliver motorvejsprojektet ikke forsinket af de nye fund, forklarer anlægsdirektør Jens Holmboe.

"Vejdirektoratet har efterhånden opbygget en god erfaring i at samarbejde med museer landet over og i at få en god proces i gang sammen med dem. For ud over det positive og spændende i arkæologien, er det også glædeligt, at der er mindre risiko for, at vejprojektet forsinkes," siger han.

Arbejdet skal altid standses, hvis arkæologiske fund dukker op under entreprenørens arbejde.

Udgravningerne fortsætter frem til efteråret 2013.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Kaj Munks våben genfundet ved tilfælde

Efter at have været forsvundet i årevis dukkede den likviderede præsts våben pludselig op igen.
forsiden lige nu

Regeringen vil sende krigsflygtninge tilbage til hjemlande uden varig fred

Flygtninge skal kunne sendes hjem, selv om der stadig er uro i deres hjemland.

Sundhedsøkonomer: Spar på medicin til de syge

Udgifterne til medicin er næsten fordoblet på syv år. Der bør skæres i medicinen til syge patienter, vurderer økonomer.

Aarhus skrotter omstridt slogan

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) opgiver det slogan, som siden 2011 har brandet byen. God idé, lyder det fra flere organisationer.

Dansk politi afviser anklager om fejl i Hedegaard-sagen

Det er lodret forkert, når forsvarsadvokaten for Lars Hedegaards formodede attentatmand siger, at dansk politi gav urigtige oplysninger, siger anklager.

Vrede Cameron: Jeg betaler ikke

Britisk premierminister buldrer mod pludselig ekstraregning fra EU's kontingentkontor.

To dræbt i skoleskyderi i USA

Endnu et skoleskyderi har fundet sted i USA. Fire personer meldes såret, to dræbt heriblandt gerningsmanden.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce