Giv en radiator til frysende Norge
"Radi-Aid" - det kalder "Africa for Norway" en ny humoristisk kampagne med et alvorligt budskab.
Giv en radiator til det frysende folk i Norge.
Det budskab er essensens i kampagnen "Africa for Norway", der har lanceret "Radi-Aid", som står bag en mildt sagt utraditionel video, der i øjeblikket spredes på nettet.
Når hjælpeorganisationer og alverdens største stjerner samler ind til Afrika, tegnes der meget ofte en vrangbillede af Afrika, mener den norske organisation Studentenes og Akademikernes Internationale Hjælpefond (SAIH)
Doner din radiator
I bedste Band-aid stil opfordrer en ny video alle til at donere radiatorer til det frysende norske folk.
Videoen er båret af humor, men for den norske organisation ligger der også alvor bag aktionen:
Man leger med tanken om, hvilket billede afrikanerne ville få af Norge, hvis "Africa for Norway"-videoen blev spredt overalt i Afrika.
Et vrangbillede
Det ville - mener organisationen - være et vrangbillede uden lige.
Nøjagtig det samme som vi ofte serveres for i forbindelse med hjælp til Afrika. SAIH opfordrer til, at der skabes et langt mere nuanceret billede af Afrika og kontinentets behov for hjælp.
Hjælpen betyder noget
Organisationen understreger, at støtten til Afrika faktisk har en stor betydning skønt den ene kampagne efter den anden ofte efterlader indtrykket af de modsatte.
I den forbindelse skriver organisationen blandt andet på dens webside:
"Sandheden er, at der er mange positive udviklinger i de afrikanske lande, og vi ønsker, at disse skal blive kendte. Vi har brug for en ændring af de meget simple forklaringer på Afrikas problemer."
Væk med stereotyperne
Det er generelt den norske organisations håb at fremtidig pengerejsning ikke bygger på stereotyper, at informationen om verden - eksempelvis Afrika - kraftig forbedres.
Desuden opfordrer organisationen medierne til at vise mere respekt for nødlidende, og stiller spørgsmålet:
Ville et medie gengive et billede af et sultende hvidt barn uden tilladelse?
Endelig opfordrer SAIH i forbindelse med den utraditionelle kampagne, at nødhjælp ydes, hvor der virkelig er behov for det - og ikke drevet af gode intentioner.

Mønter kan ændre verdenshistorien

ÆldreSagen tabte med 3-2 i Højesteret
Manden bag Irak-afsløring risikerer stadig fængsel
Ny redegørelse ændrer ikke meget for officer, der afslørede omstridt video. Læs artikel
Mega-skib fra Mærsk får hjemme i lystbådehavn
Men de lokale kommer til at se langt efter verdens største containerskib. Læs artikel
Cameron: Det var en terrorhandling
Danske aktier skælver: Stor usikkerhed
Usikkerhed på aktiemarkeder verden over får det til at løbe koldt ned ad ryggen på investorerne. Læs artikel






