Annonce
Annonce
lørdag 18. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Kultur 20.11.12 kl. 11:12
Tomas Espedal. Foto: Joachim Adrian

Bog: Om at dø af kærlighed

Norsk forfatter var ved at dø af kærlighedssorg. Mens det stod på, skrev han om det.

Selv i tilstande, der nærmede sig total opløsning i en blanding af sorg, ydmygelse og druk, kom der linjer fra Tomas Espedal.

»Det er derfor, man er forfatter. Hvis ikke man klarer det, så er man ikke forfatter. Det oplevede jeg, da min ekskone Agnete døde. Da sad jeg og skrev ved siden af. Nogen vil sige, at det må man ikke. Men det gør man. Da jeg blev forladt og sendt ned i en bundløs brønd, skrev jeg. Det var en utrolig proces. Hvor langt ned kan skriften følge din sorg? Jeg forsøgte at være sentimental og følge det helt ned til bunds. Det er vel det specielle ved bogen, at man følger med helt ind i mørket,« siger Tomas Espedal.

Voldsom og nøgen beskrivelse

"Imod naturen" indeholder en voldsom og nøgen beskrivelse af den kærlighedssorg, forfatteren oplevede for to år siden, da hans meget yngre kæreste gennem otte år forlod ham. Bogen er som den foregående sammensat af forskellige stilistiske elementer, dagbog, fortællende prosa, anekdote og lyrik. Det hele er skrevet med en overlegen stilistisk intensitet og med det varemærke af selvbiografisk realisme, som er Espedals dogme. Det er sket i virkeligheden. Og det er hans ambition at nedfælde det, som det var.

Den bedste del af bogen

»Det er først og fremmest historien om et lykkeligt kærlighedsforhold. Og det skriver jeg også. Det er virkeligt vanskeligt at skrive om. Jeg har en lille bog i bogen, som hedder "En kort bog om lykke". For hvad skal man så skrive, når man er lykkelig? Så går forholdet i opløsning, og så kommer man til den egentligt stærke del af teksten, bruddet og det at være forladt efter at have elsket. Det var nyt for mig, denne kærlighedssorg, som jeg havde hørt om, som kan ødelægge et menneske. Det hører man. Nu har jeg oplevet det. Og jeg synes selv, at det er den bedste del af bogen, hvor jeg prøver at beskrive den sorg, som faktisk kan tage livet af et menneske,« fortæller Espedal.

Læs hele interviewet med Tomas Espedal i Jyllands-Posten i dag tirsdag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Naboovervågning blev til omstridt kunst

Beboere i New York blev fotograferet gennem deres ruder. Læs artikel
forsiden lige nu

Nye nordkoreanske missilaffyringer

Endnu engang rettes den internationale opmærksomhed mod Nordkorea. Læs artikel

Flere selvmord hos Apple-producent

Der er atter fokus på arbejdsforholdene hos den kinesiske elektronikproducent Foxconn. Læs artikel

Nyt kort viser ulvens færden i Danmark

Et nyt kort fra Naturstyrelsen viser, hvor ulven er blevet set i den danske natur. Læs artikel

Naboovervågning blev til omstridt kunst

Beboere i New York blev fotograferet gennem deres ruder. Læs artikel

Vender svømmekongen tilbage?

Michael Phelps vender måske tilbage til OL i Rio i 2016. Læs artikel

Venstre-vending: Ja til dobbelt statsborgerskab

Modsat tidligere bakker Venstre nu op om dobbelt statsborgerskab. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce