Folkekirken er havnet på fattighjælp

Et godt kristent princip er at hjælpe den, der har hjælp behov.

Men inden for folkekirkens egne rækker begynder solidariteten nu at knirke i takt med, at der bliver færre penge at gøre godt med.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Udligningsordning

I dag er der en udligningsordning, så en del af kirkeskatten fra rige sogne går til at understøtte tyndtbefolkede egne, der har svært ved at få egen kirkeskat til at række.

Men det giver ikke mening at kanalisere penge til kirker med meget få brugere, mener provst i Kerteminde Provsti, Lone Wellner Jensen.

"Udligningsordningen er en god solidarisk ordning, men der skal være nogen at hjælpe - ikke kun bygninger. Kirker bør tages ud af drift, når der til gudstjenester er lige så meget kirkepersonale som kirkegængere", siger Lone Wellner Jensen til Fyens Stiftstidende.

Smertefuld proces

Samme holdning har formanden for Danmarks Provsteforening, Paw Kingo Andersen, der er provst i Hjallese Provsti.

"Folkekirken bliver nødt til at gennemgå samme smertefulde proces, som vi har set på skoleområdet. Udligningsordningen må ikke blive en sovepude", siger han.

Formand for provstiudvalget på Nordfyn, Erik Høngaard, der også er formand for menighedsrådet i det lille Klinte Sogn, mener derimod, at kirkerne skal opretholdes.

Har det fint

"Jeg har det fint med, at odenseanere skal være med til at betale for, at vi kan bevare kirker på landet. Folk herude har også krav på at kunne blive døbt og gift i den lokale kirke, siger han.

I Fyens Stift modtog provstierne i Assens, Faaborg, Midtfyn, Nordfyn, Ærø og Langeland sidste år 13,6 millioner kroner i fattighjælp. De fleste penge havnede på Langeland og Nordfyn.