*

Kultur

Kokainmisbrug i Den Kongelige Ballet

Gennem to år har balletdansere advaret teaterledelsen om et stigende kokainmisbrug, der også omfatter balletmester Nicolaj Hübbe. Det viser en fortrolig rapport, som Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Gennem to år har balletdansere advaret teaterledelsen om et stigende kokainmisbrug, der også omfatter balletmester Nicolaj Hübbe. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Et stigende kokainmisbrug blandt en del af Den Kongelige Ballets dansere, heriblandt også balletchef Nikolaj Hübbe, har skabt et elendigt arbejdsmiljø og en uholdbar ledelsessituation.

Det er en af konklusionerne i en fortrolig rapport om forholdet mellem ledelse og dansere, som Den Kongelige Ballet selv har bestilt med støtte fra Statens Center for Kompetenceudvikling.

Af rapporten fremgår det også, at det ikke kun er dansere, der har henvendt sig til rapportens forfatter om kokainproblemerne.

»Det er vigtigt her at pointere, at også folk, som ikke er ansat på balletten, men som på forskellig vis har tilknytning til balletten, også pga. stigende bekymring har henvendt sig for at tale om de eskalerende misbrugsproblemer,« står der i rapporten, som er baseret på interview med 55 ud af korpsets 92 dansere.

Kritik af ledelsen

Samtidig udtrykker rapporten kritik af en ledelse, der ikke har reageret på dansernes henvendelser.

»Danserne rapporterer, at de adskillige gange har forsøgt at gå til ledelsen med forskellige problemstillinger, herunder kokainmisbruget og rygterne herom samt balletmesterens temperamentsfulde adfærd (…) Danserne føler sig dog afvist og vurderer, at der ikke er nogen i ledelsen, der viser handlekraft,« står der i rapporten.

Den er lavet af konsulent og ph.d. ved CBS i ledelse, politik og filosofi Helle Hedegaard Hein. Hun vil i henhold til sin kontrakt med Det Kongelige Teater ikke udtale sig om indholdet.

Afvises af ledelsen

Jyllands-Posten har talt med en række medarbejdere på Den Kongelige Ballet, og flere af dem bekræfter rapportens indhold. Men Det Kongelige Teaters øverste chef, Erik Jacobsen, afviser den.

»Det er korrekt, at vi har haft en ekstern konsulent ansat i Den Kongelige Ballet. Vedkommende - der ikke længere er tilknyttet teatret - har skrevet en intern rapport med en række påstande om stofmisbrug og samarbejdsproblemer. Disse er ikke underbyggede og kan ikke verificeres,« skriver Erik Jacobsen i en mail til Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at kontakte Nikolaj Hübbe, men balletchefen har pr. sms meddelt, at han ikke ønsker at kommentere sagen.

Af rapporten fremgår det, at flere end 20 dansere overvejer at søge væk fra Den Kongelige Ballet, og flertallet af dansere vil ikke anbefale udenlandske kolleger at søge arbejde ved Den Kongelige Ballet under de nuværende arbejdsforhold.

Hvad bør konsekvenserne af rapporten være. Ordet er Dit?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Seks kommuner har krav om hensyn til veganske børn

Greve Kommune serverer gerne vegansk mad for småbørn, pædagogerne bruger det som »anledning til at tale om forskellige kulturer«. Assens Kommune vil kun servere vegansk kost, hvis en læge blåstempler det, »for vi vil ikke eksperimentere med børn«.
 

Smedegaard får kæmpesum med fra Mærsk

Den detroniserede topchef i A.P. Møller-Mærsk skal ikke bekymre sig om sin økonomiske fremtid trods sin afskedigelse. Han får minimum et års løn i gyldent håndtryk og formentlig tættere på to.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Kunsten på papiret

Papirets muligheder er mangfoldige i kunstens verden, og dette kan man netop nu se i forbindelse med udstillingen "Donation Florence & Daniel Guerlain" på Kunsten i Aalborg.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her