*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
tirsdag 22. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Kultur 02.10.2011 kl. 10:00

Da julekalenderen gik i sort

Nesgaard: "Det at kikse en julekalender på 24 afsnit er jo en karrieres største trussel".

Et af dansk tv-histories mest udskældte programmer er Poul Nesgaard og Elith ”Nulle” Nykjærs julekalender fra 1980: ”Jul og Grønne skove”.

Serien udmærkede sig ved at handle om jagten på julemanden i en hule dybt inde i jorden, uden nisser, pynt og grantræer og ved snarere at være en provokerende ”hulekalender”, end en julekalender.

SE VIDEO: Indslag om "Jul og Grønne Skove"

I dag findes kun halvdelen af de 24 huleafsnit.

Resten er slettet fra DRs arkiver.

Seerne så måbende til

”I min banale verden er det måske godt, at den julekalender fra 1980 ikke er blevet opbevaret, for mytologien er blevet så stærk omkring den. Hvis man så det den i dag, for hvad den reelt er, så kan det godt være, at den var lidt mere skvattet, end man husker den,” siger manden bag, Poul Nesgaard.

Poul Nesgaard nåede at være arbejde DR i 23 år og er i dag rektor for Den Danske Filmskole.

Julemanden fandt ”Poul” og ”Nulle” aldrig.

I stedet fandt de en hulemand, som den 21. december ved et ”uheld” kom til at smide en frakke henover seriens svævende ”hulekamera” og dermed afbryde forbindelsen mellem tv-studiet og de danske stuer.

I flere minutter lyste stuernes tv-apparater i psykedeliske farver, og børn og voksne så måbende til, mens lyde fra en fremmed planet brød med alle forestillinger om, hvordan julemusikken bør spilles.

Det hele var planlagt

Det var utraditionelt i en traditionsrig måned, men ifølge Poul Nesgaard så var det hele en del af juleplanen.

Julekalenderen var blevet udtænkt og skrevet på under en måned, og tiden var så knap, så hulemandens jakkenummer var en nødvendigt manøvre, lyder det.

”Det hele blev sendt direkte, forskudt over forskellige dage, og når man hver dag skal rejse begejstring hos kamerafolket i studiet, så mente vi, at konceptet gjorde, at vi kunne tillade os, at hulemanden lagde en jakke henover kameraet - og der kom jo farver og alt muligt - og give os tre minutter mindre, som vi skulle producere. Og det havde vi brug for efter 21 dage,” siger han.

Minutterne var lagt ind som en syret produktionspause.

Ramaskriget fra forældre og børn

Dengang udløste hulekalenderen en klagestorm og trak overskrifter i medierne, og bekymrede forældre optrådte på åben skærm med deres klagesang.

Det hele var før 1988, og tiden var en helt anden, end i dag, reflekterer Poul Nesgaard.

”Folks reaktioner viser noget om tiden. I dag ville det jo være ligegyldigt, og man ville nok bare zappe over på en anden kanal,” siger han.

B&U kunne få for mange seere

Ifølge Poul Nesgaard, så betød seertal ikke så meget dengang, da monopolet eksisterede, og dengang var indstillingen en helt anden.

”Egentligt syntes vi dengang, at børnene skulle lave noget andet, end at se fjernsyn, og vi havde flere seriøse samtaler om, at vi havde for mange seere. Derfor skulle der lægges noget hjerteblod i det, hvis børnene endeligt skulle se med,” siger han.

Om Poul Nesgard er tilfreds med hulekalenderen, det er ifølge instruktøren en lang historie, men forholdene in mente, så var den vellykket.

De var på røven i et hul

”Der skulle være en troværdighed i serien, så vi fandt på den idé, at vi var faldet i et hul i jorden, for det var den virkelighed, som vi befandt os i. Vi havde sagt ja til noget, hvor vi i virkeligheden var på røven,” fortæller den tidligere huleudforsker.

Julekalenderen var det, som den gav sig ud for at være og intet andet.

”Der var en overensstemmelse med den ramme, som historien havde, og den virkelighed, som vi befandt os i, og derfor synes jeg, at det blev en succes. Det, at kikse en julekalender på 24 afsnit, er jo en karrieres største trussel. Det var vi de eneste, der turde og de eneste, som sagde ja til,” siger Poul Nesgaard.

Hyldet eller nedrakket?

I dag bliver julekalenderen enten hyldet som et originalt og alternativt bud på en julekalendere som den ”Jul i den gamle by”, der blev sendt året før der eller husket for det hak i tuden, som hulekalenderen fik.

Til det sidste, siger Poul Nesgaard:

”Hver gang der er noget om den julekalender, så kan man mærke på tonen i artiklen, om den bliver hyldet som original, eller om der kommer endnu en nedrakning. Det synes jeg er lidt sjovt. Den har i hvertfald sat nogle ufejlbarlige spor”.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Bodil Jørgensen skal lære at gå igen

Den 53-årige skuespillerinde har påbegyndt sin genoptræning efter traktorulykken i juni.
forsiden lige nu

V savner liste over danske værdier

Regeringen bør lave en "værdikanon", mener Venstres integrationsordfører. Deltag i debatten

Rige danskere strømmer til billionbank

Og det er ikke alle og enhver der kan blive kunde i den eksklusive bank.

Derfor vil alle have fat i Peter

Peter Thorgaard var ikke den dygtige elev i skolen. Men nu står de store konsulenthuse i kø.

Ukraines hær opruster

Masseindkaldelse af mænd til hæren skal sikre Ukraines uafhængighed.

"Hvis Frankrig var en virksomhed ville den gå konkurs"

Formanden for det franske handelsforbund vurderer, at den franske økonomi er fuldstændig katastrofal.

"Vi skal snakke lidt mindre skat og lidt mere praksis"

Nyt eksperiment skal få flere iværksættere til at få succes.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
  • 1976: Sange fra et eventyrland

    Stevie Wonder skabte på toppen af sin karriere et omfangsrigt popværk, der stadig fremhæves som et af alle tiders bedste album.

    Med Madsen Band o æ motorvej

    Det er rock’n’roll-attitude og smøger og øl, men det er også hårdt arbejde og præcis timing, når Johnny Madsen Band aften efter aften uddeler musikalske knytnæveslag fra de danske festivalscener hen over sommeren.

    Når krigen ender med terapi

    I ”Regeneration”-trilogien reduceres Første Verdenskrig til sin sygelige side, krigstraumerne og neuroserne.

    1975: Sangen, der skabte Queen

    Med singlen ”Bohemian Rhapsody” blev Queen et af verdenshistoriens største rockbands.

Annonce
Annonce