Istedløven tilbage i Flensborg
Efter 147 år er Istedløven vendt tilbage til Flenborgs gamle kirkegård.
Det er store løvedag i Flensborg i dag.
Efter 147 år vender Istedløven nemlig i dag officielt tilbage på sin plads på Flensborg Gamle Kirkegård. Det skriver P4 Syd.
Omrejsende krigsbytte
Istedløven blev oprindeligt placeret på Flensborg Gamle Kirkegård i 1862 som et sejrmonument efter danskernes sejr i treårskrigen.
Men da tyskerne vandt krigen mod Danmark i 1864, blev løven ført til Berlin som krigsbytte.
Her stod den så frem til 1945, hvor de amerikanske sejrherrer efter anden verdenskrig forærede løven til den danske konge.
Så måtte løven atter på tur som krigsbytte, denne gang til København.
Kongelig deltagelse
Nu har Istedløven så formentlig taget sin sidste rejse, når den i dag vender tilbage til sin oprindelige plads i Flensborg.
Selve indvielsescermonien finder sted under deltagelse af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.
Desuden markeres dagen med forskellige arrangementer i Flensborg.