Hamsun: Den faldne digters tårn

HAMARØY

På 150-års dagen for sin fødsel blev den mest kontroversielle nordmand i 1900-tallet taget til nåde af det officielle Norge. Med Kronprinsesse Mette-Marit og kulturminister Trond Giske i spidsen indviedes tirsdag landets officielle Hamsuncenter på nobelpristageren og nazisten Knut Hamsuns nordnorske barndomsegn Hamarøy.

Udover festtaler skete det med både litterært egnsteater, mandskor, folkefest med partybands og det førende samiske musiknavn, Mari Boine.

Arrangørerne forventede et samlet tilskuertal på omkring 5.000, hvad der skal ses i forhold til at Hamarøy kommune – der i areal er knapt ti gange større end Amager i København – har et fastboende befolkningstal på ca. 1750.

De ubesvarede spørgsmål

"Leder man efter et budskab om fred og forsoning, er det ikke Knut Hamsun, man skal vende sig imod," hed det i Kronprinsessens indvielsestale.

"Nogle spørgsmål kan blive besvaret her i Hamsuncenteret. Andre vil måske aldrig blive besvaret."

Centeret, som består af en flad koncertsal og et spektakulært tre etagers tårn til udstillinger har været undervejs lige siden slutningen af 1980’erne. Det er tegnet af den amerikanske stjernearkitekt Steven Holl, der i Skandinavien også har tegnet Kiasma-kunstmuséet i Helsinki og i næste måned får sin danske debut med det nye Piero Manzoni-museum i Herning.

Bygningsværket ( www.hamsunsenteret.no) er dog endnu ikke 100 procent færdigt, og er frem til 1. oktober kun åbent i begrænset omfang som ren arkitektur. Først fra 2010 kommer der også udstillinger på væggene og i rummene.

International kritik

Kontroverserne om fejringen af digteren har imidlertid været betydelige. I sin lange levetid gik han fra at være verdens mest berømte nordmand til at være den mest forhadte, og er fortsat et følsomt emne for mange.

Lige fra den konservative amerikanske netavis frontpagemag.com til Raoul Wallenberg-stiftelsen og anti-antisemistiske organisationer i Israel har der været højlydt kritik af, at den norske stat og sågar kongehuset har sluttet op om at hylde den formentlig mest prominente nazist i europæisk kulturliv. At Norge i juni var vært for årsmødet i ”Task Force For International Cooperation On Holocaust Education, Remembrance and Research” føjede i så henseende bare spot til skade.

Hamsuns hjemegn har imidlertid lange traditioner for at turde tage fat på nationens mest følsomme kulturemne. En buste af ham blev – i øvrigt på initiativ af en tidligere modstandsmand - rejst så tidligt som i 1961, hvor hans mindst lige så nazistiske hustru Marie stadig levede, og allerede i 1982 begyndte man at afholde årlige Hamsun-dage omkring hans fødselsdag.

Langt fra hovedstrømmene

Nu har han også fået sit hidtil største monument. At det, selv efter norske forhold, ligger milevidt fra alfarvej, ligner ikke blot en elegant måde at undgå endnu større kontroverser på, det afspejler også hvor meget den ustuderede bondedreng Hamsun det meste af sit liv var i opposition til magtens og kulturlivets sydøstnorske magtcirkler.

Set fra en bestemt vinkel ligner Hamsuncentrets tårn fuldstændig et stridbart mandsansigt med strittende overskæg. Kulturminister Trond Gisle karakteriserede i sin åbningstale bygningen med de samme ord som Hamsun: "Hårrejsende markant og firkantet."

En krop med usynlige kræfter

Som inspiration for tårnet over fjord og bjerge angiver Steven Holl – der i øvrigt er halvt norsk - ikke blot det formidable landskab rundt omkring. Han nævner også det sted i romanen ”Sult” hvor Hamsun omtaler en bygning som en krop med usynlige kræfter.

Derfor er der ingen helt rette vinkler, men derimod masser af skæve perspektiver, leg med oplevelsen af udvendigt og indvendigt, og til tider svimle perspektiver. Udsigten er storslået, dragende og magtfuld, men hvis man falder, falder man dybt.