*

Kultur

TV-serien "Krøniken" kan påvirke vælgerne

Fra USA og Tyskland er der eksempler på, at TV-serier kan påvirke borgerne/vælgerne til en øget politisk bevidsthed. Kan "Krøniken" få indflydelse på den politiske situation i Danmark? Ja, mener en række kommentatorer.

Palle From. Vi synes, vi kender ham allerede:

Stræbsom proletarknægt bryder mønstre. Studerer statskundskab på universitetet, men kaster morgen og aften mejeriets Long John rundt i gaderne, så mælkeflaskerne klirrer over hele København. Klarer husholdningen for faderen, den enlige, nedslidte ufaglærte, der har Stauning rammet ind på væggen og råber højt på bagtrappen i snavset netundertrøje, når han da ikke synker jamrende sammen over en bajer og de stød, livet og samfundet tildeler ham.

Begavet, retskaffen og indædt optaget af lighedstanken er den i tilgift heltemodige Palle From. Var det ikke for hans undseelighed over for kvinder og forbilledet Jens Otto Krag, ville portrættet af frihedskæmperen næsten være for cremet.

Det er det allerede for nogle.

Kommentatoren Kathrine Lilleør har sammenlignet DR's "Krøniken" med Morten Korch-universet, fordi serien foreløbig deponerer sympatien hos arbejdere og socialdemokrater, mens direktører, sønner af højesteretssagførere og magtfulde personer i det hele taget forekommer at være skurke uden spændstighed i persontegningerne. For simpelt, mener Lilleør.

Nåja, det er jo bare en TV-serie, kunne man så sige. Men nej, "Krøniken" er ikke "bare" en TV-serie. 2,5 millioner danskere følger med hver søndag, når historien om 1950'ernes opgangstider og Socialdemokratiets kamp for opbygningen af velfærdssamfundet fortælles.

»"Krøniken" kan gøre Lykketoft til statsminister,« skrev Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, i sidste uge.

Den forhenværende konservative minister kalder det »en gave fra oven«, at serien kommer på et tidspunkt, da socialdemokraterne ellers har svært ved at trænge i gennem med deres budskab.

»Store maver og røde seler eller dybt akademiske partiledere har i årevis ikke på en moderne og nutidig måde formået at fortælle om den socialdemokratiske tradition og historie, så det fænger. Men det kan Danmarks Radio. Oven på Fogh Rasmussen og Brian Mikkelsens sammenstyrtede kultur- og værdikamp opføres nu den socialdemokratiske historie i en lækker, sprød og moderne filmisk fortælling med nogle af landets mest populære skuespillere. Den er ikke let at slå,« mener Hans Engell.

Han vurderer, at det er i dette lys, man skal se den debat om historisk korrekthed, som Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen rejste, endnu inden åbningsafsnittet var sendt. Espersen frygter, at serien kan flytte stemmer.

Øget politisk bevidsthed

Men kan en TV-serie virkelig sætte sig så meget i en nation, at den ligefrem kan få indflydelse på den politiske situation.

»Ja,« svarer historikeren Claus Bryld, Roskilde Universitetscenter.

»Et eksempel kunne være den amerikanske TV-serie, "Holocaust", der blev sendt i Vesttyskland på ARD i januar 1979. Den rokkede ved tyskernes opfattelse af, hvad der var sket under 2. Verdenskrig og igangsatte et samvittighedsarbejde, der nu har stået på i 25 år.

Der er ingen tvivl om, at den serie styrkede demokraterne. Der var stadig mange mennesker over 60 år, der sympatiserede med nazisterne, da serien blev sendt. På samme måde vil denne serie kunne øge bevidstheden om en periode i Danmarkshistorien. Om det så fører til, at folk stemmer på Socialdemokraterne, er en helt anden sag,« siger Claus Bryld.

Han mener, at TV-serien er for ung til, at han kan vurdere, om den har historisk slagside i den forstand, at den forvansker virkeligheden til venstrefløjens fordel.

»Foreløbig er der en tendens til socialdemokratisk idyl i serien, og jeg tror da ikke, at Anders Fogh Rasmussen er specielt glad for "Krøniken". Den hylder nogle solidariske værdier, som han indtil for en måned siden ikke kunne støtte.

Den liberale individualistiske tankegang er stillet over for den nationale sammenholdsfølelse, og den spiller på det gode i det sidste, dygtigt endda. Personligt er jeg ret positivt stemt over for kollektivet, men jeg mener bestemt ikke, at Socialdemokratiet opbyggede velfærdsstaten alene. Jeg er ikke i tvivl om, at serien vil vække politisk anstød. Det har også været påfaldende for mig, hvor positivt socialdemokraterne omtales,« siger Claus Bryld.

Bag aktuelle modsætninger

Billy Adamsen, politisk rådgiver for bl.a. den britiske Labour-regering, SiD og tidligere for Poul Nyrup Rasmussen, mener også, at "Krøniken" kan få betydelig indflydelse på vælgerne.

»Vi ved fra medieforskningen, at de amerikanske serier "Nord og Syd" og "Rødder" øgede den historiske bevidsthed i USA, sidstnævnte især blandt de afroamerikanske borgere eller vælgere, om man vil.

"Krøniken" sætter fokus på en tid, der for arbejdere og socialdemokrater var meget succesfuld, men som mange har glemt eller slet ikke kender til. Man får at vide, at der faktisk var synlig klasseforskel engang, og TV-serien giver i nogen grad en forklaring på, hvad der ligger bag de aktuelle politiske modsætninger.

Men selvfølgelig er "Krøniken" nødt til at fremstille Socialdemokratiet sympatisk - alt andet ville være historieforfalskning,« siger Billy Adamsen.

Han afviser dog, at socialdemokraterne kan hente stemmer, der er direkte afledt af Palle Froms heroiske gerninger.

»Folk sætter kryds ud fra nogle andre præmisser. Det er store spørgsmål om pension, og om hvordan man bedst bevarer velfærdsstaten, der tæller. Jeg tror derimod, at nogle vælgere tidligere i processen kunne tænke, at det der gamle arbejderparti egentlig har gjort det ret godt. Hvad mon de står for i dag? Det kan føre til, at folk sætter sig mere ind i politik. Og en øget bevidsthed om politik i en bredere del af befolkningen kan muligvis forrykke det politiske billede,« siger Billy Adamsen.

Valgforsker Lars Bille, Københavns Universitet, er mere forsigtig. Han mener, at debatten om "Krøniken"s påvirkningskraft er baseret på rent gætteri.

»Det er umådelig svært at spå om effekten af serien. Vi ved intet om det. Dramaet er med til at forme en historieoplevelse, men det er langt fra sikkert, at oplevelsen omsættes i ændret vælgeradfærd. Jeg føler ikke, at der er belæg for at forudsige noget overhovedet,« siger Lars Bille.

Mistillid til seerne

I Danmarks Radio afviser TV-direktør Jørgen Ramskov, at "Krøniken" kan få en politisk effekt.

»For mig at se er det en afgrundsdyb mistillid at udvise over for danskerne som selvstændigt tænkende mennesker, og man skal i den grad være forsigtig med at konkludere, at "Krøniken" tegner et bestemt billede af Danmark. Til orientering er forfatteren Stig Thorsboe slet ikke færdig med at skrive afsnit 12 endnu. Der kommer 24 afsnit i alt, og der er ingen, der ved, hvordan det ender,« siger Jørgen Ramskov.

Han appellerer til, at folk ser nærmere på eksempelvis hovedpersonen Erik, altså fabriksdirektørens hæsblæsende søn, der er urokkelig i troen på fjernsynets fremtid.

»Hvad er det, han repræsenterer? Er det ikke præcis de dyder, der kendetegner iværksætteren, manden, som ikke vil lade sig bremse, uanset hvilke forhindringer han står over for? Betyder det så, at "Krøniken" også er en gevinst for de konservative.

Og hvad med kvinderne, der frigør sig? Indikerer portrætterne af dem, at DR kæmper feminismens sag?« spørger Jørgen Ramskov retorisk.

Unni From, Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, har forsket i danske TV-serier som blandt andre "Landsbyen" og "Hotellet". Hun medgiver, at "Krøniken"s personer er stereotyper, men hvor Kathrine Lilleør synes, at det er på den ufede måde, synes hun, at Stig Thorsboe har fundet en god balance.

»De er stereotyper på den måde, at de rummer noget genkendeligt hver især og der er lagt op til nogle klassiske konflikter mellem dem. Men de er også fleksible og gjort klar til at gennemgå en udvikling. Jeg føler mig godt underholdt, og det er der 2,5 millioner andre danskere, der også gør,« pointerer Unni From.

Hun tror ikke, at serien får indflydelse på dansk politik.

»Når folk kan gennemskue, at "Robinson Ekspeditionen" er både fakta og fiktion, så kan de også forstå, at "Krøniken" er en dramaserie og ikke en historiebog.«

Fint med politisk debat

Mens andre diskuterer, skriver "Krøniken"s ophavsmand videre på historien, men Stig Thorsboe har registreret debatten, og at politikere fra Anders Fogh Rasmussen til Frank Jensen har givet udtryk for, at de ser med.

»Det er da fint, at Krøniken også kan få nogen til at tale politik, men for mig er det først og fremmest en slægtsfortælling om tre generationer i en brydningstid. Og så vil jeg ellers afholde mig for fortolkninger, men trygt overlade det til publikum. Jeg vil dog gerne sige, at jeg og min medforfatter, Hanna Lundblad, ikke opererer med helte og skurke. For mig giver det overhovedet ingen mening at bedømme en persons karakter ud fra vedkommendes politiske tilhørsforhold. Jeg kan se sider af mig selv i alle seriens figurer. Hvis ikke jeg kunne det - og holdt af dem alle sammen - var jeg ikke i stand til at skrive dem. Og i øvrigt er det kun seriens første kapitler, der er blevet vist. Meget kan forandre sig herfra. Vent og se.«

michael.enggaard@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere
Ungt par afsatte fire år til ombygning: Halvråddent håndværkertilbud blev til drømmebolig med luksusudsigt
At sove på den overdækkede balkon med udsigt til solopgangen over Vejle Fjord er hele umagen værd, når Kirsten og Brian Reinholt tænker tilbage på deres netop overståede renoveringsproces. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her