"Kvinde min" er danskernes favorit
Kim Larsens "Kvinde min" er - igen - kåret som alle tiders bedste danske sang.
Da Kim Larsen til Gasolin'-albummet "Gas 5" (1975) skrev sangen "Kvinde Min" sang og spillede han og Gasolin' sig i den grad ind i danskernes hjerter.
Og den bliver der. Upåagtet, at den er 31 år gammel.
Den ene gang efter den andet kåres "Kvinde Min" som danskernes suveræne yndlingssang. Senest mandag i gratisavisen 24timer.
Bladet spurgte ganske enkelt hvilken sang læserne havde som deres all time-favorit. Svaret var rungende: "Kvinde Min".
Allerede i 1999 spurgte Morgenavisen Jyllands-Posten sine læsere om det samme. Svaret var.......... "Kvinde Min".
uffe.christensen@jp.dk