*

Kultur

Nu er det 653 operasangeres tur: »Du kan i det mindste spille den af på mig. Aldrig, svarede jeg. Så lagde han en avis på gulvet og spillede den af«

Når man kan udskiftes, har man ikke råd til at være besværlig, siger 653 kvindelige sangere.

Den svenske mezzosopran Anna Larsson er en af dem, som har skrevet under på det åbne protestbrev. Her ses hun i Operaen i København. Foto: Nanna Navntoft/Polfoto

Forleden var det knap 600 svenske, kvindelige skuespillere, som i et åbent protestbrev stod frem og fortalte om krænkelser, overgreb og voldtægt begået af mandlige skuespillere og instruktører, som ifølge kvinderne bliver beskyttet af branchen og fremstilles som genier.

Og nu er turen kommet til operaverdenen. I et åbent brev bragt i Dagens Nyheter takker 653 klassiske, kvindelige sangere deres skuespillersøstre for at være gået forrest og tilslutter sig karakteristikken af en branche, hvor tavshedskulturen hersker, og de mandlige sangere, dirigenter og instruktører hyldes som genier.

Knap 600 skuespillere står frem: »Jeg vil gerne tage dig mod bordet, bagfra med din graviditetsmave«

»De fleste af os er freelancere og lever med en kontant bekymring over ikke at få flere job. Når man kan udskiftes, har man ikke råd til at være besværlig. Men nu tager vi risikoen sammen,« lyder det i brevet, hvor adskillige anonyme kvinder fortæller om deres oplevelser.

»Jeg og min daværende mand var inviteret til en fest hos en kendt sangpædagog. Pludselig tog han mig med for at vise mig noget inde i et andet værelse. Derinde begyndte han at kysse mig og var helt vild. Da jeg tydeligt sagde nej, låste han hurtigt døren og puttede nøglen i lommen og forsøgte at voldtage mig. Jeg kæmpede med næb og kløer! Så sagde han, du kan i det mindste spille den af på mig. Aldrig, svarede jeg. Så lagde han en avis på gulvet og spillede den af på den, mens jeg stod ved døren,« beskriver en, som først derefter blev låst ud af værelset. 

Også sopranen Irene Theorins navn er at finde i brevet. Her ses hun i Musikhuset i Aarhus. Foto: Kåre Viemose

Mens #metoo vælter mediefolk på stribe i Sverige, er der stille i Danmark

 

De mange kvinder har dannet en Facebook-gruppe, hvor de deler oplevelserne under hashtagget #visjungerut, og det er herfra vidnesbyrdene stammer.

En anden kvinde fortæller:

»En meget betydningsfuld mand i branchen både internationalt og nationalt havde vist interesse for mig. Til et arrangement med kollegaer, hvor han er blevet lidt beruset, jager han pludselig sin hånd hårdt op under min kjole, mellem mine ben, og klemmer til. Jeg blev chokeret og løb ind på toilettet, samlede mig og satte mig til bords igen. En ældre kvindelig kollega med fast kontrakt sagde forarget: "Jeg så, hvad der skete, det må du anmelde." Men jeg ville ikke sætte min usikre position på institutionen i fare ved at være "besværlig", så jeg lod være.«

Undersøgelse: 241 kvindelige skuespillere har oplevet chikane fra chefer

Ifølge brevet er det netop en stor del af problemet, at kvinderne risikerer deres karrierer og social udstødelse, hvis de står frem med anklagerne, ligesom mændene - eller dem som holder hånden over dem - ofte har stor magt i miljøet.

En kvinde beretter om en ældre instruktør på en af Stockholms kulturscener.

»Efter en koncert i lokalet venter han uden for toiletdøren, da jeg kommer ud. Han tager om min nakke og stikker tungen ind i min mund. Jeg vrister mig løs, men er i chok. Han tager et nyt hårdt greb og siger: "Kan du lide smæk? Jeg skal vise dig, hvordan en rigtig mand elsker!" Jeg siger, at han skal slippe mig, at jeg ikke vil. Han svarer: "Du er fej, du fornægter din seksualitet!"«

Kvinder fortæller om kulturen på svensk avis: »Kan du lide lange eller tykke pikke?«

Også under operasangernes uddannelse er de blevet udsat for krænkelser. Det skete for en kvinde, hvis gæstelærer bad hende om at blive efter en lektion.

»Da vi var alene i lokalet, spurgte han, om jeg ville gå i seng med ham. Jeg sagde nej. Da førte han min hånd ned til sit erigerede køn og sagde, at jeg ikke skulle se så fandens liderlig ud, for så kunne der ske ting og sager. Han var 60 år.«

Chefen for Operaen i Stockholm, Birgitta Svendén, siger til SVT, at fortællingerne viser et behov for at give freelancere og fastansatte samme tryghed og rettigheder. For, understreger hun, Operaen har arbejdet for at forebygge chikane og overgreb, men:

»Jeg bliver nødt til at få fortællingerne og anmeldelserne, før jeg kan handle og gå hårdt til personer, som opfører sig sådan.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her