*

TV

Dansker har fået stor rolle i ny HBO-serie

Lærke Winther har fået en stor rolle i den nye engelske krimiserie "Rellik".

Lærke Winther har bl.a. spillet med i "Dicte" og "3 Ting". Foto: Stine Tidsvilde
HBO

Endnu en dansk skuespiller er kommet på rollelisten i et stort, internationalt projekt.

Det afslører en trailer, der netop er blevet offentliggjort, for HBO's nye krimiserie "Rellik". Her kan man spotte et kendt ansigt, hvis man har fulgt med på den danske sendeflade.

Den 41-årige Lærke Winther, der på hjemmebane bl.a. har spillet med i "Dicte",  "Den som dræber" og "3 ting" har nemlig landet en rolle i serien, der skal fylde efteråret med mordmysterier.

HBO har oplyst til DR, at der er tale om en stor rolle, og at Winther spiller med i samtlige afsnit som kriminalinspektøren Gabriel Markhams kone, Lisa.

"Rellik" vil blive sendt på engelske BBC One og på HBO Nordic og er skabt af teamet bag "The Missing".

Serien handler om en mistænkt seriemorder, som er kommet i politiets varetægt. Spørgsmålet er, om det er den rigtige person, myndighederne har fået fat i.

Den 11. september kl. 23 får serien premiere på BBC One, og efter en time kan man se serien på HBO Nordic.

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her