*

USA 16.02.2013 kl. 18:43

Mindst tre berettiget til kæmpedusør

Over en mio. dollars var udlovet for oplysninger om amerikansk politimorder.

Politi på jagt efter Christopher Dorner tidligere på ugen. Foto: AP/Chris Carlson

Mindst tre personer kan ifølge borgmesteren i Los Angeles gøre krav på at få del i dusøren på 1,2 mio. dollars (cirka 6,7 mio. kroner), der i løbet af den seneste uges tid er blevet udlovet for oplysninger, der kunne føre til, at politiet fandt den eftersøgte politimorder Christopher Dorner.

Dorner blev tirsdag dræbt, efter han var blevet opdaget i et bjergområde øst for Los Angeles og havde forskanset sig i en hytte. Han skød angiveligt sig selv, inden den hytte , han befandt sig i, gik op i flammer.

Ifølge borgmester Antonio Villaraigosa kan det ægtepar, som Dorner kortvarigt tog som gidsler uden at gøre dem noget, samt en mand i en bil, som Dorner efterfølgende kaprede, alle være berettigede til dusøren. De kontaktede alle tre politiet, efter Dorner havde ladet dem gå.

Kan tage lang tid

"Der er mindst tre personer, der kan vise sig berettigede. Måske flere," sagde borgmester Villaraigosa fredag ifølge LA Times.

Processen med at finde ud af, hvem der i givet fald skal dele dusøren og hvor meget, der skal udbetales, kan dog tage noget tid, ifølge borgmesteren. Først skal det slås fast, om Dorner vitterligt begik de fire drab, han er mistænkt for, og derefter skal de mere end 25 donorer, der står bag dusøren, hver for sig afgøre, om de mener, at dusøren skal udbetales.

Byen Los Angeles har doneret 100.000 dollars til dusøren, som byen ifølge borgmesteren nu skal finde ud af, hvem der skal have. Desuden har byerne Riverside og Irvine givet penge til dusøren, mens resten af pengene kommer fra over 20 organisationer og selskaber. Dusøren er efter alt at dømme den største lokalt udlovede dusør nogensinde i USA.

Politi: Vi ville ikke brænde ham

Politiet i San Bernadino County øst for Los Angeles frigav fredag en del detaljer om de sidste timer af jagten på Christopher Dorner, der altså foregik ved en bjerghytte, hvor politiet havde omringet den tungt bevæbnede tidligere politibetjent.

Ifølge LA Times forklarede chefen for det lokale politi, John McMahon, hvordan man forsøgte at drive Dorner ud af den hytte, han havde forskanset sig i, med tåregas og ved at rive væggene i hytten ned med en traktor.

Disse ting virkede dog ikke, og det hele endte tirsdag med, at Dorner angiveligt skød sig selv i hytten, efter der var gået ild i den som følge af varmeudvikling fra de gasgranater, som politiet havde skudt ind i hytten. Der var tidligere rapporter fremme om, at politibetjente havde sagt over radioen, at der bare skulle sættes ild til hytten, så aktionen kunne overstås.

Voldsom ildkamp

Politichef John McMahon medgav, at der var blevet fremsat kommentarer om, at hytten bare skulle brændes ned, under aktionen, men sagde samtidig, at disse kommentarer ikke var fremsat af indsatsstyrkerne på stedet eller af ledende betjente.

"Betjentene havde netop været involveret i en meget voldsom ildkamp, og så siger man nogle gange, fordi man er menneskelig, ting, der måske eller måske ikke er passende. Vi vil undersøge det og tage hånd om det på en passende måde," sagde John McMahon til pressen.

Kort inden Dorner tirsdag forskansede sig i hytten havde han skudt og dræbt en politibetjent og såret en anden. Et manifest på internettet beskriver angiveligt, hvordan Dorner var på et hævntogt mod politiet i Los Angeles, efter han blev afskediget fra styrken i 2008.

Milliondusør udløser 600 tip i politimorder-sag

Rekorddusør i jagten på politimorder

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Udkants-paradoks: Flere tilflyttere end fraflyttere i en række yderkommuner

Trods en samlet befolkningstilbagegang har en række udkantskommuner en nettotilflytning af nye borgere.

Lidegaard til USA: Suspender Thule-udbud

Udenrigsminister Martin Lidegaard har torsdag bedt USA suspendere det omstridte Thule-udbud, til der er fundet en løsning på striden.

Græske demonstranter og politi stødt sammen i Athen

Grækenlands reformplaner har fået uroligheder til at ulme i landet forud for afstemninger om de græske lån

I dag slår korthuset atter porten op

"House of Cards", der har Lars Mikkelsen i stor rolle, klar med drama og politiske rævekager.

Flertal vil lukke grænsen for ekstreme prædikanter

Ekstreme prædikanter med indrejseforbud i en række lande har flere gange besøgt Danmark.

Færre firmabiler at vælge imellem

Traditionelle firmabiler har fået det sværere, og Honda dropper Accord.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
  • Kims hår er usædvanligt

    Den nordkoreanske despot Kim Jong-un tages ikke særlig alvorligt. Risikoen er, at man glemmer uhyrlighederne. 
Annonce