*

USA 09.01.2013 kl. 18:27 OPDATERET 09.01.2013 KL. 19:49

"Folk blev kastet op i luften"

En færge bragede i høj fart ind i havnekaj på den sydlige del af Manhattan i New York.

Flere end 50 mennesker blev kvæstet i forbindelse med færgeulykken. Foto: AP/Mark Lennihan

Los Angeles

Over 50 personer er onsdag kommet til skade, efter at en færge har påsejlet en havnekaj i millionbyen New York.

Mindst en af passagerne betegnes som alvorligt kvæstet af skader i hovedet, rapporterer tv-stationen CNN.

Færgen med 400 passagerer om bord, sejlede mellem New Jersey og havnekajen Pier 11, som ligger tæt ved finansområdet Wall Street.

Kastet ud af sæderne

uden at gå i detaljer om den nærmere årsag skete ulykken ifølge myndighederne i morgenmyldretiden, da færgen med pendlere fra New Jersey skulle til at lægge til for kajen.

Foto: Mark Lennihan/AP

Færgen sejlede efter alt at dømme i alt for høj fart, da den nærmede sig Pier 11.

Passagerer fra færgen fortæller, at mange mennesker blev kastet ud af deres sæder, da færgen bragede ind i kajen.

"Pludseligt føltes det som om, at båden hamrede ind i en væg. Mange passagerer blev kastet væk fra deres sæder og blev kastet fremad. Nogle fløj ned ad trapperne og slog hovedet," siger Richard Correra, som var om bord, til tv-stationen WCBS.

Tilskadekomne blev bragt i land af brandfolk efter færgeulykken i New York. Foto: AP/Richard Drew

Slynget forover

Nogle var på vej ned ad en trappe og blev slynget forover af rystelsen, så de slog hovedet mod vægge og stolper, siger en anden passager.

"Der lød et stort bump. Det føltes som en trafikulykke. Adskillige folk blev kastet op i luften og ned på gulvet," siger Elizabeth Banta til CNN.

Sårede blev efter ulykken båret i land af brandfolk og kørt i ambulance til de nærmeste hospitaler.

Tv-billeder fra de amerikanske medier afslører endvidere et stort hul i fartøjets skrog efter kollisionen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse

Venezuela er dybest set fallit igen

Der er mangel på mangt og meget i Venezuela, men ikke på lange køer af borgere, der håber at kunne sikre sig nogle af de varer, der trods alt er at få.
Annonce
Biler
Jeg hader at sejle (nogle gange...)
Signe Storr har tilmeldt sig årets udgave af singlehandsejladsen Silverrudder – Challenge of the Sea. Men før hun kan deltage, skal hun lære at sejle. 
Se flere
Bolig
Test: Find de billigste byggevarematerialer og værktøj med ny app
Bolius har testet appen ”Byggevarepriser”, som lader dig sammenligne priser på værktøj og de mest almindelige byggevarer. Læs den her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her