*

USA 18.12.2012 kl. 18:30

Newtown forsøger at finde hverdagen igen

Spekulationerne om årsagen til skudmassakren fortsætter.

Foto: Jose Luis Villegas

Den amerikanske by Newtown forsøger langsomt at vende tilbage til hverdagen, fire dage efter den 20-årige Adam Lanza dræbte 20 børn i alderen 6-7 år og seks voksne.

Byens skoler åbnede igen tirsdag - dog ikke Sandy Hook skolen, hvor massakren fandt sted.

I en e-mail til byens forældre skriver Newtowns øverste skoleleder, Charles Dumais, at undervisningen indledes to timer senere end normalt, og at psykologer og rådgivere er parat til at bistå alle, som ønsker det.

- Dette er en dag, hvor helingen begynder, skriver han i mailen.

Flere af de dræbte børn bliver begravet tirsdag - blandt andre James Mattioli og Jessica Rekos. De blev begge kun seks år.

Jessica Rekos, blev 6 år Privatfoto

- Det er endnu uvirkeligt, at min lille pige, der var så fuld af liv, og som ønskede en hest så brændende, og som skal have cowboystøvler i julegave, ikke kommer hjem, siger Jessicas mor, Krista Rekos, til ABC News.

Efterforskning fortsætter

Mandag blev de første af ofrene, to seksårige drenge, begravet.

I politiets efterforskning, der kan fortsætte i måneder, er der ikke mindst fokus på Nancy Lanza - gerningsmandens mor.

Både medierne og sørgende i Newtown samt præsident Barack Obama har konsekvent talt om 26 ofre - uden at tælle Nancy Lanza med blandt de dræbte.

Hun blev som den første dræbt af et skud i hovedet af sin 20-årige søn, der anvendte et af hendes egne våben.

Levede dobbeltliv

Flere medierapporter antyder, at hun var en lidt excentrisk person, som levede et dobbeltliv.

Mens hun fremstod som en typisk forstadskvinde, så var hun øjensynligt besat af tanken om kamp for overlevelse og havde samlet et arsenal af kraftige våben i sit dyre hus.

Hendes tidligere svigerinde, Marsha Lanza, har i amerikanske tv-interviews sagt, at Nancy var en "prepper" - en person, der med bange anelser om et økonomisk sammenbrud forbereder sig på at overleve voldsomme sociale uroligheder.

Men der er også mange tegn på, at Nancy var en hengiven mor, der som mange andre amerikanere tilfældigvis var begejstret for skydevåben. Flere af hendes bekendte har betegnet hende som en mild og omsorgsfuld kvinde, der tog sig godt af sin søn.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Advokatbranchen plages af stress og flugt

Advokatbranchen er fyldt med stress og arbejdsuger på plus 50 timer og heftigt karrierepres. Det er både cheferne og de ansatte selv, der presser på.

Picasso-værk til 111 mio. dukket op i Italien

En pensioneret rammemager har tilsyneladende uden at vide det været i besiddelse af et Picasso-maleri i næsten 40 år.

USA

Advokat: Indsatte blev tvunget til at kæmpe som i Game of Thrones

Det amerikanske justitsministerium er blevet bedt om at gå ind i en sag om mulig fangemishandling.

EU-agentur: Der skal være to personer i cockpittet

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur opfordrer alle europæiske flysselskaber til at indføre nye regler.

Mærsk afslører politiske donationer

Tre dage før sin generalforsamling løfter A.P. Møller-Mærsk sløret for de politiske pengestrømme.

"Oleg har den indgangsvinkel til livet, at han bestemmer, fordi han har pengene. Alt drejer sig om ham"

Tirsdag blev det officielt, at Bjarne Riis er suspenderet fra det cykelhold, han selv byggede op. Den russiske milliardær Oleg Tinkov står som skurken, men hvem er han, og hvorfor var forholdet dømt til forlis?
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Ny Audi TT Roadster er fyldt med køreglæde
Premiere: Hvor den nye Audi TT måske er for forsigtig, er roadsterversionen fyldt med køreglæde. Du kan roligt droppe topmodellen til fordel for de mere enkle varianter. 
Se flere
Bolig
Dagbog fra et terrasse-projekt
Tina Dalbøge, der er blogger, handywoman og har gør det selv-brevkassen her i Bolig, viser i ord og billeder, hvordan hun og hendes mand, Claus Dynesen, har fået forvandlet deres lille, hyggelige terrasse til et stort uderum med plads til solbænke, bord-bænkesæt og ikke mindst et udekøkken bygget op af traller. 
Se flere