*

USA 16.11.2012 kl. 07:04

Parade for soldater endte i katastrofe

Sårede krigsveteraner skulle hyldes, men blev i stedet mejet ned af et tog.

Los Angeles

En tragisk hændelse har sent torsdag kostet mindst fire mennesker livet og kvæstet mange flere i den amerikanske by Midland i Texas.

Sårede krigsveteraner blev hyldet på flere ladvogne og var på vej til en velgørenhedsmiddag, da en fæl ulykke indtraf ved en jernbaneoverskæring i byen.

Mindst fire dødsfald

Ladvognene blev trukket af en traktor, men da den ene vogn med feststemte veteraner samt koner og kærester passerede jernbaneskinnerne, bragede et tog direkte ind i hyldestparaden.

Chokerede pårørende efter den tragiske ulykke i Midland, Texas. Foto: AP/James Durbin

Ifølge ABC News har mindst fire mennesker mistet livet, mens mindst 17 er kørt på hospitalet med kvæstelser.

Dødstallet kan imidlertid stige, fordi tilstanden for flere af de indlagte er kritisk.

Politiet har endnu ikke fastslået årsagen til ulykken.

Fanget på vognen

Øjenvidner fortæller til lokale medier, at det første køretøj i paraden nåede at krydse overskæringen kort før ulykken.

Den anden ladvogn nåede imidlertid ikke over.

Flere paradedeltagerne nåede at springe ned fra vognen før kollisionen, men mange andre nåede ikke at reagere i tide.

Krigsveteranerne blev hyldet som en del af de festlighederne, som organisationen ”Show of Supports” arrangerer.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse

Venezuela er dybest set fallit igen

Der er mangel på mangt og meget i Venezuela, men ikke på lange køer af borgere, der håber at kunne sikre sig nogle af de varer, der trods alt er at få.
Annonce
På komfortabel opdagelsesrejse i Stillehavet
Ekspeditioner er sin egen niche inden for krydstogtverdenen. Skibene er komprimeret til en størrelse, der gør det muligt at besøge steder langt fra civiliserede samfund – som på denne rejse, hvor Silver Discoverer krydser Melanesien og blandt andet kaster anker ved Solomon Islands og Vanuatu. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her