*

USA 29.05.2012 kl. 17:17

Atomulykke gør tunfisk radioaktive

I tunfisk fanget i USA kan der måles radioaktivitet, som stammer fra atomulykken i Japan.

Amerikanske forskere har udgivet en rapport, hvor det dokumenteres, at der er forhøjet radioaktivitet i tunfisk, der er fanget ud for USA i august 2011. Det skriver BBC.

Den blåfinnede tun er svømmet over Stillehavet fra Japan, hvor den har fået radioaktiv stråling fra atomulykken i Fukushima, der fandt sted den 11. marts 2011.

"Det er med til at lære os, hvor tæt forbundne økoregioner kan være, selvom der er tusindvis af mil mellem dem," siger en af forskerne bag rapporten, Nicholas Fisher, til BBC.

Fisken kan stadig spises

Han er professor i havforskning ved Stony Brook University i New York. Sammen med en række andre forskere har han studeret muskelvæv fra 15 blåfinnede tunfisk, som er ynglet ud for Japans kyst.

Fiskene har forhøjede niveauer af de radioaktive isotoper cæsium 134 og 137, og kombinationen af disse betyder, at radioaktiviteten kan kobles direkte sammen med atomlukken i Fukushima.

De målte koncentrationer af radioaktivitet var omkring 10 gange højere end i tunprøver taget før ulykken, men forskerne understreger, at radioaktiviteten stadig er så lav, at den ikke er skadelig for mennesker.

Flere prøver skal tages

Nu vil forskerne tage prøver af blåfinnede tunfisk, der bliver fanget i de kommende måneder. Disse fisk vil have svømmet længere tid i japanske farvande, og derfor indeholder de muligvis større mængder af radioaktivitet end de foregående.

Samtidig kan atomulykken være et brugbart værktøj til at undersøge, hvor hurtigt fiskestimer migrerer fra et havområde til et andet.

Det vil være nyttig viden i bestræbelserne på at bevare den blåfinnede tun, der har været udrydningstruet gennem flere år. Især japanerne er storbrugere af fisken, som bruges i sushi.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Pensionsselskaber lægger sag an mod OW Bunker

En advokatredegørelse, som blandt andre ATP og PFA har fået udarbejdet, fastslår, at der er grundlag for at lægge sag an mod OW Bunker.

Islamisk Stat hylder Omar el-Hussein

Omar el-Hussein, manden bag februars terrorangreb i København, hyldes i syrisk magasin.

Her holder politiets fotovogne

Hvor holder politiets nye fotovogne, og hvornår er der størst chance for at møde en fotovogn? Se opgørelse.

Hurtig anholdelse efter drab i Odense

Politiet har anholdt en 34-årig mand, der sigtes for at have dræbt en mand med kniv i Odense.

Mand er død i arbejdsulykke på motorvej

Motorvejen ventes først efter midnat at være genåbnet for trafik.

Ingen intakte lig efter flystyrt

Redningsholdet har fundet dna fra 78 mennesker, men ikke et eneste helt lig efter Germanwings-styrt.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce