*

USA 01.05.2012 kl. 21:39

Obama landede i ly af mørket

Journalister blev bedt om at slette artikler, da Obamas tur til Afghanistan blev lækket til medierne.

Barack Obama lander i Afghanistans mørke ombord på Air Force One. Foto: Charles Dharapak/AP

Barack Obama er i Kabul.

Sådan lød meldingen allerede tirsdag middag dansk tid fra flere afghanske aviser og tv-stationer. Kilderne skulle være højtstående sikkerhedsfolk og politikere, og der var ingen tvivl hos de afghanske medier.

Men fra Det Hvide Hus var afvisningen både hurtig og klar: Nej, Obama er ikke i Afghanistan.

Fløjet til Bagram

Tirsdag klokken 15:32 skrev den amerikanske ambassade i Kabul direkte på Twitter, at »Meldingerne om at præsident Obama er i Kabul er falske«.

Da den anerkendte amerikanske journalist Ben Smith på Twitter videregav oplysninger om Obamas mulige rejse til Afghanistan fik han et opkald fra Tommy Vietor, talsmand for det nationale sikkerhedsråd.

Ifølge Ben Smith blev han bedt til at slette sine oplysninger på Twitter, da det eller ville "udsætte præsidentens liv for fare". Det gjorde han.

Også New York Post valgte at slette deres artikel efter en henvendelse fra de amerikanske myndigheder.

Derefter lukkede de amerikanske medier helt ned.

Og ikke ét ord om Obamas rejse blev nævnt i de større medier.

Skrøbelig sikkerhedssituation

Men historien var ikke helt forkert.

For klokken klokken 19:50 dansk tid, klokken 22:20 lokaltid, landede Barack Obama i Air Force One i ly af mørket på militærbasen i Bagram.

Kort efter blev præsident fløjet i helikopter til præsidentpaladset i Kabul.

Hemmelighedskræmmeriet afslører den fortsat skrøbelige sikkerhedssituation i det krigshærgede land, hvor afghanske soldater flere gange har vendt våbene mod deres amerikanske kollegaer.

Vil tale i nat

Besøget i Afghanistan kommer på ét-året for drabet den tidligere al Qaida-leder Osama bin Laden, som amerikanske specielstyrker skød og dræbte midt om natten ved et overraskelsesangreb i bin Ladens hemmelige hus i Pakistan.

I Afghanistan skal præsident Obama mødes med den afghanske præsident Hamid Karzai, og de to ventes at underskrive en aftale om et »strategisk partnerskab«.

Ifølge NBC betyder aftalen blandt andet, at amerikanerne ikke skal have baser i Afghanistan efter 2014, men fortsat vil have adgang til at bruge blandt andet de afghanske militærlufthavne.

Obama vil kl. 01:30 dansk tid natten til onsdag tale til det amerikanske folk i en direkte tv-transmission.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Netanyahu: Iran-aftale er nedtællingen til et potentielt atommareridt

Den israelske premierminister brugte historien til at advare mod at indgå en atomaftale med styret i Iran. Han høstede 22 stående ovationer under talen.
forsiden lige nu

Norwegian indstiller onsdag al flytrafik i Skandinavien

Pilotstrejke hos Norwegian rammer indenrigstrafikken i Norge, Danmark og Sverige og 35.000 passagerer.

Endnu en profil melder sig under De Konservatives faner

Tidligere Venstre-politiker Kasper Elbjørn gør Naser Khader følgeskab som nyt medlem i De Konservative.

Udkantsoprører: Politikerne snakker bare

Alle politikere siger, at de ønsker et Danmark i balance, men det er bare snak. Det mener stifter af oprørsbevægelse.

Skud affyret i Værløse: En person ramt

En person er ramt under en skudepisode i Værløse tirsdag aften, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi.
USA

Netanyahu: Iran-aftale er nedtællingen til et potentielt atommareridt

Den israelske premierminister brugte historien til at advare mod at indgå en atomaftale med styret i Iran. Han høstede 22 stående ovationer under talen.

Voldtog spædbørn: "Jeg troede ikke, at så små børn tog skade"

Fem tiltalt i en af norgeshistoriens mest omfattende overgrebssager, hvor spædbørn blev voldtaget.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce