*

 

USA

Romney går efter knockout i Obama-land

Republikanernes dyst om kandidatposten spidser til: Mitt Romney går efter storsejr ved primærvalg i Illinois.

Politisk knockout.

Det er, hvad den førende republikaner i opløbet om at blive partiets præsidentkandidat, Mitt Romney, håber at opnå ved tirsdagens primærvalg i staten Illinois, den demokratiske præsident Barack Obamas hjemstat.

Med en klar sejr i Illinois vil Massachusetts' tidligere guvernør næppe kunne indhentes af de tre andre tilbageværende kandidater i kampen om at udfordre Obama ved det amerikanske præsidentvalg 6. november.

Inden for rækkevidde

Meningsmålinger giver Romney håb om, at han langt om længe kan sætte sine konkurrenter til vægs, og at en storsejr er inden for rækkevidde.

De seneste meningsmålinger giver Romney et forspring på cirka 15 procentpoint over den dybt religiøse og stærkt konservative Rick Santorum, der står til at blive nummer to.

Santorum har i de seneste dage arbejdet hårdt for at vinde i Illinois og opfordret de republikanske vælgere til at være tro over for deres "sande principper" og ikke stemme på den mere midtsøgende og moderate mormon Romney.

- Stem ikke på en moderat, blot fordi han er partiledelsens foretrukne kandidat, siger Santorum, der har overrasket ved flere af de seneste primærvalg og til stor overraskelse slog Romney i stater, hvor denne ellers var favorit.

Yderligere afstand

En overraskelse synes dog udelukket i Illinois, siger iagttagere.

I løbet af de seneste dage har Romney øget sit forspring over Santorum i meningsmålingerne, og han har også lagt yderligere afstand til de to andre kandidater, Newt Gingrich og Ron Paul.

Der skal 1144 delegerede til for at blive valgt til Republikanernes præsidentkandidat på partikonventet sidst i august.

Halvvejs gennem de republikanske primærvalg har Romney samlet 516 delegerede, mens Santorum har 236 bag sig. Newt Gingrich har 141, mens Ron Paul har 66.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Claus Bonderup tegnede atelier til sin kone: Hen over sommeren kan du besøge det
I Haven i Hune ligger et atelier. Det har arkitekt og designer Claus Bonderup tegnet til sin kone Anne Just, som står bag haven. I disse sommermåneder kan man træde indenfor i atelieret og opleve Claus Bonderups mange arbejder. 
Se flere
Kåring af Dokk1 kritiseres: Debattør kalder forløbet for »fup«
Kritik: Seks ud af otte jurymedlemmer var danskere, sponsoren var en samarbejdspartner, og en af prisens stiftere var en medejer, da Dokk1 i sidste uge blev kåret til verdens bedste nye bibliotek. En uge efter overrækkelsen ulmer kritikken. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her