*

USA 04.03.2012 kl. 07:18

Romney hev sejren hjem i Washington

Favoritten Mitt Romney kan gå til supertirsdag med vind i sejlet.

Mitt Romney Foto: AP/Gerald Herbert

Det er lykkedes favoritten og multimilliardæren Mitt Romney at sikre sig sejren ved caucusvalget i delstaten Washington natten til søndag dansk tid, viser optællingen ifølge CNN.

Dermed afværgede han igen truslen fra den republikanske overraskelse Rick Santorum i kampen om at blive partiets præsidentkandidat.

Med 80 procent af stemmerne talt op får den tidligere guvernør i Massachusetts 36 procent af stemmerne, mens Santorum lægger sig på en tredjeplads med godt 24 procent af stemmerne. Ron Paul lægger sig mellem de to med godt 25 procent.

Kandidaterne forsøgte ved valget i Washington at få vind i sejlene inden den vigtige såkaldte supertirsdag i den kommende uge.

Fjerde sejr på en uge

Sejren er Mitt Romneys fjerde i denne uge, hvor han også har vundet i Michigan, Arizona og Wyoming. Han takker sine støtter på Facebook og Twitter:

- Vælgerne i Washington har sendt et signal om, at de ikke vil have en Washington-insider i Det Hvide Hus. De vil have en konservativ forretningsmand, der forstår den private sektor, skriver Mitt Romney.

Nyhedsbureauet AFP melder om begejstrede vælgere, der mødte frem i store tal ved caucusvalget, fordi valget i Washington på grund af det tætte løb for en gangs skyld har fået en hel del opmærksomhed.

- Normalt betyder det ingenting. Det er virkelig spændende, at Washington caucusvalget er vigtigt, siger Erin Haick, der stemte for første gang ved et caucus, ifølge AFP

Sejren i Washington er primært symbolsk, for lørdagens resultat er ikke bindene. Statens 43 delegerede bliver uddelt på et partimøde senere.

For at blive republikansk præsidentkandidat skal en kandidat have 1144 delegerede. Ved tirsdagens valg i 10 stater bliver hele 400 delegerede uddelt på en gang - derfor navnet supertirsdag.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse

Venezuela er dybest set fallit igen

Der er mangel på mangt og meget i Venezuela, men ikke på lange køer af borgere, der håber at kunne sikre sig nogle af de varer, der trods alt er at få.
Annonce
Jambo Feriepark byder velkommen på swahili
”Jambo” er en velkomst på swahili. Og man føler sig bestemt velkommen på campingpladsen ved Saltum, der har vundet flere europæiske og danske priser. 
Se flere
Biler
Smalle parkeringspladser koster bilisterne millioner
Smalle parkeringspladser er ikke bare irriterende, men også et økonomisk problem. For ”Bilkabuler” koster bilister millioner hvert år. 
Se flere
Sådan får du dit iPhone-batteri til at holde en hel uge
For mange rækker et smartphone-batteri knap til en dag på farten. Nu har en britisk virksomhed udviklet en ny teknologi, der kan afhjælpe problemet på iPhones. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her