Fortsæt til indhold
USA

Obamas demokrater står til valgtæv

De republikanske kandidater har de største chancer for at blive valgt ved midtvejsvalget i USA i begyndelsen af november.

Ritzau

En meningsmåling, som er foretaget af instituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters, viser, at 46 procent af de registrerede vælgere vil sætte kryds ved republikanske kandidater ved valget til Kongressen den 2. november.

44 procent vil stemme på demokratiske kandidater.

Målingen siger også, at 72 procent af de republikanske vælgere med sikkerhed vil stemme, mens kun 49 procent af de demokratiske vælgere kan sige, at de med sikkerhed vil stemme ved valget.

Store problemer

Meningsmålingen har også set på, hvordan amerikanerne synes, at præsident Barack Obama klarer sig. 48 procent erklærer, at de er tilfredse. Ved en tilsvarende måling i juni var det 50 procent.

Videre siger målingen, at 67 procent mener, at Obama har for lidt fokus på jobskabelse, 46 procent er utilfredse med hans håndtering af økonomien, og 48 procent mener, at økonomien og for få arbejdspladser er USA's vigtigste problemer