Tv-billeder: Kaos på militærbase efter massedrab
Nye tv-optagelser viser kaotiske scener omkring skyderiet på Fort Hood i USA.
Redningsmandskab i fuld gang med at behandle ofre, højlydte sirener og specialstyrker.
Tv-billeder frigivet af det amerikanske forsvarsministerium viser de kaotiske scener, der udspillede sig torsdag aften dansk tid, da en major i den amerikanske hær gik amok og skuddræbte 12 personer og sårede 31.
Tv: Kaos på militærbase efter massedrab
Myldrer med specialstyrker
Episoden fandt sted på militærbasen Fort Hood, og tv-billederne viser, hvordan basen efterfølgende myldrer med specialstyrker, betjente og redningsfolk, der ihærdigt forsøger at behandle nogle af de mange ofre.
Gerningsmanden, Nidal Malik Hasan, blev selv skudt flere gange, men overlevede.
Hans tilstand er ifølge det amerikanske militær stabil.