Annonce
JP.DK Torsdag 24. maj 2012 NYHEDSBREVE RSS TIP OS
USA 11.03.10 kl. 21:51

Her ender Obamas Nobel-millioner

Den amerikanske præsident fik 7,6 millioner kroner med sin fredspris. Nu har han givet dem væk.

Det kom som en overraskelse for de fleste, at Barack Obama sidste år vandt Nobels fredspris.

Ikke mindst for den amerikanske præsident.

»For at være helt ærlig: Jeg mener ikke, at jeg fortjener at være i det samme selskab som tidligere vindere, der er blevet beæret med denne pris. Mænd og kvinder, der har inspireret mig og inspireret resten af verden med deres modige kamp for fred,« sagde Obama i oktober sidste år.

Og Obama besluttede da også hurtigt, at han ville donerer samtlige 1,4 millioner dollars væk til velgørenhed.

Stolt af at kunne hjælpe

Torsdag offentliggjorde Det Hvide Hus modtagerne – og det drejer sig især om organisationer, der hjælper fattige, indianere, latinoer, sorte og hjælper med bekæmpelse af sygdomme i Afrika.

”Disse organisationer gør et ekstraordinært arbejde i USA og resten af verden med at hjælpe studerende, krigsveteraner og andre, der har brug for hjælp,” siger Obama.

”Jeg er stolt af at kunne støtte deres arbejde”.

Her er hele listen:



  • 250.000 $ til Fisher House – der sørger for boliger til pårørende til soldater, der er indlagte på grund af krigsskader.
  • 200.000$ til Clinton-Bushs Haiti Fond – pengene går til en langsigtet genopbygning i Haiti.
  • 125.000$ til College Summit – en organisation, der gør det nemmere for folkeskoleelever at få en universitetsuddannelse.
  • 125.000$ til Posse Foundation – en organisation, der støtter ekstra talentfulde elever.
  • 125.000$ til United Negro College Fund – en organisation, der hvert år sender 60.000 studerende på universitetet.
  • 125.000$ til Hispanic Scholarship Fund – en organisation, der hjælper studerende med latino-baggrund.
  • 125.000$ til Appalachian Leadership and Education Foundation – en organisation, der hjælper de 23 millioner indbyggere i Appalachia-området på østkysten med uddannelse.
  • 125.000$ American Indian College Fund - en organisation, der hjælper det oprindelige amerikanske folk med uddannelse.
  • 100.000$ til AfriCare – USA’s største støtteorganisation i Afrika. Er aktiv i 25 lande med blandt andet bekæmpelse af HIV/Aids.
  • 100.000$ til Central Asia Institute – en organisation, der hjælper især piger i Pakistan og Afghanistan med uddannelse.
Tilmeld dig overvågning af International
forsiden lige nu

Europa forbereder sig på græsk exit

Embedsmænd har intensiveret klargøringen af beredskabet i tilfælde af et græsk farvel. Læs artikel

Mærsk lever videre i Kraks Blå Bog

Den afdøde reder er med i Kraks Blå Bog for 2012, selvom den kun omtaler nulevende personer. Læs artikel

EU-vækstpakke på vej

Statsministeren venter, at Danmark kan krone EU-formandskabet med en vækstpakke i juni. Læs artikel

Facebook mister venner

Facebooks børsdebut var planlagt som en triumfmarch, men har udviklet sig til pinlig vaklen. Læs artikel

Nyd sommervejret - så længe det varer

Efter Pinsen køler det lidt ned og regner. Juli-august gider du ikke høre om. Læs artikel

Superliga forlænger med sportsgigant

Verdens største sportsagentur skal fortsat styre Superligaens internationale tv-rettigheder. Læs artikel
Annonce
Blogs
Annonce
Annonce
-