Obama kaster sig ind i valggyser
Vælgerne i den amerikanske delstat Massachusetts går tirsdag til stemmelokalerne for at vælge en ny senator, der skal afløse den afdøde demokrat Edward Kennedy.
Selv om Massachusetts traditionelt er en demokratisk bastion, kan valget ende med en overraskende sejr til den relativt ukendte republikaner Scott Brown, der stiller op mod demokraten Martha Coakley.
De seneste meningsmålinger tyder på, at Brown har indhentet og endda også overhalet Coakley.
Hvis Brown kan sætte sig i Kennedys senatssæde, mister Demokraterne det kvalificerede flertal på 60 stemmer, som de råder over sammen med uafhængige senatorer.
Obama ind i valgkampen
Det kan bringe gennemførelsen af præsident Barack Obamas sygesikringsreform i fare.
Med 60 stemmer kan Demokraterne hindre republikansk forhalingstaktik og presse vedtagelser igennem. Men med kun 59 stemmer har de brug for støtte fra republikanske repræsentanter.
I ugen op til valget har fremtrædende demokrater som vicepræsident Joe Biden og tidligere præsident Bill Clinton forsøgt at samle opbakning til Coakley. Og i weekenden kastede præsident Obama sig ligeledes ind i valgkampen og tog til Boston for at understrege vigtigheden af, at Kennedys sæde forbliver på demokratiske hænder.
- Mange af vores tiltag afhænger af én stemme i Senatet, understregede Obama i Boston.
Fra Republikanernes side er New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani sendt på banen for at sikre stemmer til Brown.
Resultatet af afstemningen ventes at ligge klar tidligt onsdag morgen dansk tid.

Atomsamtaler med Iran fortsætter torsdag

EU-vækstpakke på vej
Mærsk lever videre i Kraks Blå Bog
Den afdøde reder er med i Kraks Blå Bog for 2012, selvom den kun omtaler nulevende personer. Læs artikel
Nyd sommervejret - så længe det varer
Efter Pinsen køler det lidt ned og regner. Juli-august gider du ikke høre om. Læs artikel
Facebook mister venner
Her er forsikringsselskabet flest klager over
Alm. Brand har rekord i kundeklager. Nu forsøger selskabet sig med en kundeombudsmand. Læs artikel











