USA vil skrotte raketskjold i Østeuropa
Den amerikanske præsident, Barack Obama, har i en telefonsamtale meddelt, at USA har opgivet planerne om at bygge et raketskjold i Europa. Det oplyser Tjekkiets udenrigsminister, Jan Fischer.
I forbindelse med et raketskjold skulle der have været opført militære anlæg i blandt andet Tjekkiet og Polen.
Talsmanden for det polske udenrigsministerium siger ligeledes torsdag, at Polen er blevet orienteret om de endelige planer for det påtænkte raketskjold i Europa.
- Det ville være upassende, at vi præsenterede den amerikanske beslutning. Vi kan kun sige, at under et møde i dag blev vi informeret om den endelige beslutning om skjoldet, siger talsmanden, Piotr Paszkowski, til det britiske nyhedsbureau Reuters.
Han siger, at Obama antageligt torsdag i Washington vil meddele sin beslutning om raketskjoldet.
Tidligere torsdag kunne Wall Street Journal meddele, at USA agter at skrotte planerne om at opføre baser i Polen og Tjekkiet i forbindelse med det amerikanske raketskjold. Kursændringen sker for at mindske spændingerne med Rusland, oplyser den amerikanske avis.
Hvis oplysningen bliver bekræftet, vil præsident Obamas skridt blive hilst velkommen af Moskva, men skabe bekymring i østeuropæiske lande, der har regnet med støtte fra Washington i forbindelse med deres fortsatte løsrivelse fra Ruslands dominans.
Polens viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, siger, at den polske regering fra forskellige kilder har hørt, at der er "vidtrækkende ændringer" på vej i det amerikanske raketskjold. Blandt andet vil der ikke blive etableret baser i Polen i forbindelse med skjoldet.
Russiske embedsfolk siger, at de ikke umiddelbart ønsker at kommentere de amerikanske presseforlydender, da de bygger på udtalelser fra ikke navngivne embedsfolk.
Præsident Obama siger, at han ønsker bedre relationer til Rusland, så de to tidligere modstandere fra Den kolde Krig kan samarbejde i kampen mod oprørere i Afghanistan samt reducere antallet af atomvåben.

Atomsamtaler med Iran fortsætter torsdag

EU-vækstpakke på vej
Mærsk lever videre i Kraks Blå Bog
Den afdøde reder er med i Kraks Blå Bog for 2012, selvom den kun omtaler nulevende personer. Læs artikel
Din pensionsformue skal være ny vækstmotor
Pensionsmilliarder indgår i trepartsforhandlingerne for at skabe vækst. Det skal pengene gå til. Læs artikel
Nyd sommervejret - så længe det varer
Her er forsikringsselskabet flest klager over
Alm. Brand har rekord i kundeklager. Nu forsøger selskabet sig med en kundeombudsmand. Læs artikel











