Jp.dk på smugkig i Det Hvide Hus
Hvad sker der i verdens mægtigste hus inden et stort pressemøde. Tag med jp.dk til et kort smugkig ind i Det Hvide Hus.
Tv-værten har sagt den samme sætning igen og igen.
Foreløbig 33 gange.
Han står midt i Det Hvide Hus’ presserum omgivet af andre journalister.
”Godaften Katie og velkommen her til Det Hvide Hus, hvor præsidenten om lidt gør klar til sit pressemøde på sin dag nummer ét hundrede. Barack Obama har sagt, at han er stolt, men ikke tilfreds. Se mere her på WHDH i Boston, når vi sender hele pressemødet,” siger han ind i kameraet.
Så retter han på slipset og gentager sætningen igen til kameraet. Bare med et andet navn og et anden tv-station.
På den måde tror tv-seerne i Texas, Californien, Ohio og Idaho at værten taler direkte til netop dem.
Når han har sagt det 36 gange er han færdig.
”Bliv nu færdig med dit løgneri,” griner de andre kollegaer, og han ryster selv på hovedet.
”Det er simpelthen sindssygt det her. Jeg lover, at jeg aldrig gør det igen,” siger han og smiler.
Endnu engang tjekker han slipset og så begynder han forfra.
”Godaften Henrietta, og velkommen her til Det Hvide Hus, hvor præsident Obama”…
Tid endnu
Det er en rolig dag – og der er stadig to timer til Obamas pressemøde.
På kontoret lige bag presselokalet er der tv-skærme overalt.
Her kan Det Hvide Hus stab af spindoktorer, rådgivere, mediefolk, talsmænd og meget unge assistenter holde øje med MSNBC, CNN, FOX og alle de andre tv-stationer.
Alle løber hurtigt og taler i mobil. Det minder på alle måder om livet i tv-serien ”Præsidentens Mænd”.
To unge fyre har smidt deres jakke. Den ene af dem har fødderne oppe på bordet.
”Okay, det siger jeg, at du har sagt. Eller nej, det holder jeg mund med. Ja, ja, en af delene,” siger han og smider røret på, taster noget ind i sin computer og ringer op igen.
Omkring ham griner de fleste.
Mobilen er konstant tændt
I presselokalet venter nu knap 50 mediefolk.
Omkring 18 af dem er liverapportere – tv-journalister med speciale til at tale til et kamera.
De er nærmest ens med deres sorte jakker og krøllede bukser. De drikker kaffe i smarte krus og tjekker deres mobiler konstant.
Det eneste, der adskiller dem er deres slipsfarve, og hvilken vej frisuren falder. Mod venstre er åbenbart mest populært.
De fleste fotografer er betydeligt mere afslappet. En er i blå jeans, brunt bælte og en gennemvasket sort reklame-polo samt praktiske grå sko.
Hans ven har en åben hawaii-skjorte og har tilsyneladende spildt noget mad på en af palmerne.
Det betyder ikke så meget – han skal jo stå på den anden side af kameraerne.
Imens spiser tv-producere kinesisk takeaway i deres små bure bagerst i lokalet.

Atomsamtaler med Iran fortsætter torsdag

EU-vækstpakke på vej
Mærsk lever videre i Kraks Blå Bog
Den afdøde reder er med i Kraks Blå Bog for 2012, selvom den kun omtaler nulevende personer. Læs artikel
Din pensionsformue skal være ny vækstmotor
Pensionsmilliarder indgår i trepartsforhandlingerne for at skabe vækst. Det skal pengene gå til. Læs artikel
Nyd sommervejret - så længe det varer
Her er forsikringsselskabet flest klager over
Alm. Brand har rekord i kundeklager. Nu forsøger selskabet sig med en kundeombudsmand. Læs artikel











