Dyrt jet-styrt i Californien
Et F-22A jagerfly - verdens dyreste - er styrtet ned nær en amerikansk militærbase i Californien.
Et eksemplar af verdens dyrest jagerfly er styrtet ned – foreløbig uden forklaring.
Det oplyser det amerikanske luftvåben, ifølge CNN.
F-22A-flyet styrtede onsdag ned omkring klokken 10.30 lokaltid, klokken 18.30 dansk tid, cirka 50 kilometer nordøst for Edwards Airforce Base i Californien.
Flere amerikanske medier oplyste i første omgang, at det efter flere timer lykkedes luftvåbnet at finde piloten, der havde brugt flyets katapultsæde og overlevede uden skrammer.
Senere blev oplysningerne dog trukket tilbage og leverandøren Lockheed Martin oplyste, at den 49-årige testpilot David Cooley døde under stytet. Han var, ifølge selskabet, en erfaren pilot med 21 år i U.S. Air Force.
Koster 800 millioner kroner - pr. styk
F-22A har kostet mere end 350 milliarder kroner at udvikle. Hvert eneste jagerfly koster godt 800 millioner kroner og er dermed det dyreste nogensinde.
Det amerikanske flyvevåben bestilte oprindeligt 750 F-22, men da prisen røg i vejret, er antallet nu nedsat til 183.
Der har tidligere været planer om at droppe flyet, men ifølge Lockheed Martin er 95.000 job i flere end 1000 selskaber afhængige af produktionen af det dyre fly.

Atomsamtaler med Iran fortsætter torsdag

EU-vækstpakke på vej
Her er de nye ansigter i Kraks Blå Bog
312 fra erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige Danmark er nye i Kraks Blå Bog. Læs artikel
Kamp om vrede lønmodtagere
Uafhængige fagforeninger og a-kasser står på spring for at kapre vrede lønmodtagere. Læs artikel
Nyd sommervejret - så længe det varer
Her er forsikringsselskabet flest klager over
Alm. Brand har rekord i kundeklager. Nu forsøger selskabet sig med en kundeombudsmand. Læs artikel











