*

USA

Carla Sands skal kaste ”Glamour” over Rydhave

USA’s næste ambassadør har været til høring i senatet og vil snart komme til Danmark.

Carla Sands er tidligere skuespiller og kommende ambassadør for USA i Danmark. Foto: Zumapress.com.

Nye og innovative måder at nå Danmarks ungdom på, er en af de programerklæringer, som USA’s nye ambassadør i Danmark, Carla Sands, bebudede, da hun torsdag var til høring i Senatet.

Derefter varer det ikke længe, inden den tidligere ”Glamour”-skuespiller kan pakke kufferten og sætte kursen mod København, hvor hun rykker ind i ambassadørboligen Rydhave på strandvejen i Charlottenlund. Her skal hun efterfølge den populære Rufus Gifford, som knapt er færdig med sin foredragsturné, når Carla Sands ankommer.

USA’s nye ambassadør har et mangfoldigt cv. Hun har været skuespiller, bl.a. i tv-serien ”Glamour”, foruden at hun havde en større rolle i filmen Wild Zone fra 1989. Hendes navn var dengang Carla Herd. Hun har også været praktiserende kiropraktor, fundraiser for at samle penge til til bl.a. udsatte børn og hjemløse. Senest har hun været bestyrelsesformand i Vintage Capital, som hun overtog, da hendes mand ejendomsmægleren Fred Sands døde i 2015.

Inden sin død gjorde Fred Sands sig bemærket ved at udtale, at »Donald Trump er en joke«.

Fred Sands spåede således ikke Trump mange chancer for at ende som USA’s præsident, men mente, at »han kan godt lide pr, fordi det er sådan, han lever«.

Hendes mand kaldte Trump en joke, men Carla Sands kan blive am

Ambassadørposten i København tildeles typisk en person, som har været aktiv i præsidentens valgkampagne. Rufus Gifford kom således til Danmark med tilnavnet ”Obamas gulddreng”, fordi han havde skaffet enorme summer til Obamas valgkamp. Også Carla Sands har samlet penge sammen, foruden at hun selv bidrog med 100.000 dollars til Trumps indsættelsesceremoni.

Under høringen lagde Sands også vægt på at udbygge den militære alliance mellem USA og Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her