*

USA

Sådan handlede Storbritannien og Australien anderledes end USA efter masseskyderier

Debatten om våbenlovgivningen er efter søndagens skyderi endnu en gang blusset op i USA. Intet tyder dog på, at man vil ændre lovgivningen, selvom man flere andre steder har haft held med det.

Efter endnu et masseskyderi er debatten om våbenlovgivningen på ny blusset op i USA. Det er dog ikke ualmindeligt, at det sker efter et skyderi. Intet tyder imidlertid på, at der vil blive gjort noget ved lovgivningen efter søndagens angreb i Las Vegas. Foto: Mariam Dalsgaard

Søndag åbnede den 64-årige Stephen Paddock ild mod en koncert, hvor 22.000 mennesker var samlet. Fra sit vindue på 32. sal på Mandalay Bay Resort-hotellet nåede han at dræbe 59 personer og såre over 500, inden en indsatsstyrke fra politiet nåede frem, og han vendte et af sine våben mod sig selv.

Med angrebet, der nu kaldes det blodigste i nyere amerikansk historie, nåede USA op på masseskyderi nummer 273 i 2017. Oplysningerne stammer fra hjemmesiden gunviolencearchive.org, der kortlægger skudepisoder i USA. Tallet dækker over skyderier, hvor fire eller flere er blevet dræbt eller såret af skud, uden at man medregner gerningsmændene.

Efter angrebet i Las Vegas fandt politiet et større arsenal af våben på Stephen Paddocks hotelværelse. Flere af våbnene var modificerede med såkaldte "bump-stocks", der gør det muligt for et semiautomatisk våben at affyre betydeligt flere skud på kortere tid, så våbnet pludselig minder om et fuldautomatisk våben, som der ellers er betydeligt strengere restriktioner for.

Samtlige våben, der blev fundet på hotelværelset, er fuldt ud lovlige at eje i delstaten Nevada, hvor skyderiet fandt sted.

JP i Las Vegas: Ja, du må gerne tage din riffel med på bar

Som sædvanligt har weekendens skyderi fået våbendebatten tilbage på dagsordenen i USA. Ligesom det har været normen, hver gang et masseskyderi har fundet sted.

Flere demokrater forlanger endnu en gang, at man strammer våbenlovgivningen. Våbenlovgivningen er dog et emne, der i den grad skiller de politiske vande. I øjeblikket arbejder republikanerne på at lempe våbenlovgivningen, blandt andet ved at gøre det lettere at købe lyddæmpere til skydevåben.

Et forslag som Hillary Clinton, i kølvandet på skyderiet i Las Vegas, rettede kritik af.

Intet tyder dog imidlertid på, at skyderiet bliver anledning til en strammere våbenlovgivning. Talsmand for Det Hvide Hus, Sarah Huckerbee Sanders, har sagt, at det »ikke er tiden til at tage en politisk debat.« Donald Trump sagde tirsdag, at »vi med tiden vil tale om våbenlovgivningen.«

Trump: Vi vil tale om våbenlov henad vejen

I et lækket papir, som er delt rundt til allierede til Donald Trump, slår Det Hvide Hus fast, at en stramning af våbenlovgivningen ikke vil kunne stoppe »en gal mand,« og at problemet ikke er »for milde våbenlove.«

Lækket papir fra Det Hvide Hus: Strammere våbenlov vil ikke forhindre angreb

Fakta:

The Second Amendment af den amerikanske forfatning beskytter folkets rettigheder til at eje og bære våben.

Sådan lyder The Second Amendment ordret: "A well regulated militia being necessary to the security of a free state, the right of the people to keep and bear arms shall not be infringed."

Kilde: United States Constitution, Bill of Rights, Second Amendment

Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte for et halvt år siden foran National Rifle Association (NRA). NRA er en stærk lobbyistorganisation, der er fortaler for den liberale, amerikanske våbenlovgivning. Her kaldte han sig selv for NRA's bedste ven og stærkeste støtte.

Så selvom våbenlovgivningen igen, efter det seneste masseskyderi, er blevet et varmt emne i USA, tyder meget på, at der heller ikke kommer til at ske de store ændringer i denne omgang.

Andre lande har dog i forbindelse med masseskyderier haft held med at ændre våbenlovgivningen. Heriblandt finder man Storbritannien og Australien, der begge oplevede masseskyderier, hvorefter man strammede våbenlovene gevaldigt.

Storbritannien har i dag en af de strammeste våbenlovgivninger i hele verden. Det startede, da Thomas Hamilton i 1996 brugte lovligt ejede håndvåben til at dræbe 16 børn alle i alderen 5 til 6 år og en lærer, før han tog sit eget liv.

Massakren, som fandt sted i byen Dunblane i Skotland, vakte forargelse og startede en bevægelse i offentligheden, der ønskede at forbyde håndvåben.

»Det blev et paradigmeskift i offentlighedens holdning og der opstod en afsky til håndvåben. Det så ud til, at vi var på vej mod amerikanske tilstande i forhold til våbendrab, og det var bare ikke det, befolkningen ønskede,« siger bestyrelsesmedlem i Gill Marshall-Andrews, bestyrelsesmedlem i Gun Control Network (GCN), en organisation der blev skabt i kølvandet på det, der senere blev kendt som Dunblane-tragedien til CNN.

GCN startede en underskriftsindsamling med det formål at gøre det ulovligt for privatpersoner at eje våben. Underskriftsindsamlingen fik hurtigt 750.000 til at skrive under. Det mundede ud i, at man i Storbritannien afholdte et offentligt møde, som førte til, at 28 anbefalinger om strengere våbenlovgivning blev indgivet. Den daværende regering tog dog endnu et skridt, og de valgte at gøre alle håndvåben, med undtagelse af .22 kaliber et-skuds våben, ulovlige. Den efterfølgende Labour-regering valgte at gøre netop den type våben ulovlige også.

Andre og større typer våben var i forvejen gjort ulovlige efter et andet masseskyderi i 1987. Efter begge skyderier oprettede regeringen et såkaldt våbenamnesti, hvor de opfordrede befolkningen til at aflevere deres våben, hvorefter regeringen kompenserede folk for dem. Efter Dunblane blev der afleveret mere end 162.000 håndvåben. Det viser en opgørelse fra www.parliament.uk

Der har været ét masseskyderi i Storbritannien, siden man strammede lovgivningen. Det skete, da Derrick Bird i 2010 dræbte 12 personer i Whitehaven i England.

I Australien har man også en af verdens strengeste våbenlovgivninger. Her startede det i 1996, da Martin Bryant slog 35 personer ihjel med en semiautomatisk riffel i Port Arthur,Tasmanien. Regeringen indførte efterfølgende en våbenamnesti, hvor civile kunne sælge deres våben tilbage til regeringen. 650.000 våben blev afleveret og regeringen måtte af med 304 millioner dollars.

Australien har i månederne op til Las Vegas-skyderiet afholdt dets andet nationale våbenamnesti. Denne gang er der, i følge tal fra Business Insider Australia, blevet afleveret omtrent 30.000 våben. I Tasmanien, hvor masseskyderiet dengang fandt sted, har man indført en permanent amnesti.

Siden tilbagekøbene og indførelsen af nye reformer har våbenrelaterede dødsfald været dalende. Det skriver CNN.

»Takket være stærkt lederskab fra John Howard (den daværende premierminister, red.) for mere end 20 år siden, har Australien i dag en af de strammeste våbenlovgivninger i verden, og vi fortsætter med at være konstant årvågne for at opretholde dem. Vi har lige afholdt en tre måneder lang våbenamnesti. I de første to måneder blev der afleveret mere end 25.000 våben. Vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan for at holde våben, som dem vi så i Las Vegas, væk fra gaderne,« sagde premierminister Malcolm Turnbull torsdag morgen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her