*

USA

Mindst 23 våben er fundet på hotelværelse i Las Vegas

Formodet gerningsmand bag massakre i Las Vegas havde våben, tusindvis af stykker ammunition og sprængstoffer.

Foto: Isaac Brekken/AP

Der er fundet mindst 23 skydevåben i det hotelværelse i Las Vegas, hvorfra den hovedmistænkte Stephen Craig Paddock søndag aften lokal tid åbnede ild mod en musikfestival og dræbte mindst 59 personer.

Det oplyser politiet i Las Vegas ifølge New York Times.

Tidligere havde en føderal politiofficer opgivet antallet til 20 skydevåben. Blandt dem to automatrifler med kikkertsigte. Man fandt ligeledes masser af ammunition.

Paddock var også i besiddelse af et regulært kampvåben i stil med AR-15. Det blev blandt andet blev brugt af en 20-årig gerningsmand ved skoleskyderiet i Newton, Connecticut, i december 2012. Her blev 20 små børn og seks voksne myrdet.

ifølge sheriffen i Las Vegas, Joseph Lombardo, var det lykkes Paddock over en periode at slæbe ti kufferter ind på sit værelse på 32. sal i hotel Mandalay Bay. Det var herfra, han beskød musikfestivalen tæt ved. Ud over de 59 dræbte er 527 såret.

Paddock, havde et stort antal våben på sin privatadresse i den lille pensionistby Mesquite.

Efterforskere har fundet 19 våben, et ammunitionslager bestående af flere tusinde kugler samt sprængstoffer og elektriske anordninger.

Ifølge amerikanske medier ejede Paddock også en bolig i Reno i den nordlige del af Nevada.

I Paddocks bil er der desuden fundet flere kilo ammoniumnitrat. Det er et materiale, der typisk findes i gødning, men som også kan bruges til fremstilling af sprængstoffer.

Det var en gødningbombe, som højreekstremisten Timothy McVeigh i 1995 bragte til sprængning foran en føderal bygning i Oklahoma City i 1995. 168 mennesker mistede livet, og McVeigh blev siden dømt til døden og henrettet.

Kilder med kendskab til efterforskningen oplyser til nyhedsbureauet AP, at der på hotelværelset i Las Vegas også er fundet to anordninger, der kan påsættes halvautomatiske våben, så de næsten fungerer som fuldautomatiske våben.

Med anordningerne, der ifølge den britiske avis The Guardian er lovlige og koster omkring 100 dollar i våbenbutikker, kan der affyres byger af skud langt hurtigere, end det er muligt at gøre ved manuel betjening.

En ejer af en våbenforretning i delstaten Utah, Chris Michel, oplyser til AP, at Stephen Paddock flere gange i år havde lagt vejen forbi forretningen.

I februar købte han et haglgevær, efter at myndighederne rutinemæssigt havde foretaget et baggrundstjek af ham.

- Der var ingen faresignaler, siger Michel, hvis våbenforretning ligger cirka 40 minutters kørsel fra Paddocks bolig i Mesquite.

Andre våbenhandlere oplyser, at Paddock også har været kunde hos dem.

Ifølge tidligere meldinger tog den 64-årige Stephen Paddock livet af sig selv, kort før en specialstyrke trængte ind på hans hotelværelse på 32. sal på Mandalay Bay.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her