*

USA

Selvkørende biler kan få os til at drikke mere

Hvis bilen kører os hjem, vil flere tage en øl til. Industrien vil få ny milliardomsætning, forudsiger investeringsbank.

Foto: Carlsberg

San Francisco

»Klar til et pust?«

Mange har formentlig set skiltene ved vejene, der er sat op som er et led i en kampagne mod spritkørsel fra Rådet for Sikker Trafik.

Men måske er der en anden måde at gøre trafikken mere sikker.

Når biler begynder at kunne køre sig selv, kan kørsel og druk blive en mindre farlig kombination.

Det er også godt nyt for alkohol-producenter.

Hvis bilister ikke længere skal tænke over, at de skal køre hjem, vil mange være mere tilbøjelig til at tage en øl til. Og det vil formentlig udløse en stor omsætningsfremgang for restauranter, barer og alle andre, som sælger alkohol, forudsiger den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley i en ny rapport.

Morgan Stanley estimerer, at hvis alle, der i dag drikker alkohol, drikker bare en genstand mere om måneden som resultatet af udviklingen af selvkørende biler, så vil det globale marked vokse med omkring 31 mia. dollar – svarende til 191 mia. kr.

Hvis hver person i den samme gruppe i stedet drikker to genstande mere om ugen, vil markedet vokse med yderligere 250 mia. dollar – 1,547 mia. kr.

Ifølge Morgan Stanley bruger de omkring 2,1 mia. personer i verden, der drikker alkohol, til sammen omkring 1,5 billioner dollars på alkohol.

»Vi anerkender de mange, alvorlige helbredsrisici, der er forbundet med alkoholforbrug. Denne rapport har ikke til hensigt at opfordre til et øget alkoholforbrug,« lyder det også i rapporten.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her