*

USA

USA's præsident truer med atomkrig under golfferie

Under sin ferie på et golf-resort har den amerikanske præsident løbende kommenteret atomkrig med Nordkorea.

USA's præsident Donald Trump. Foto: Carolyn Kaster/AP

Konflikten mellem USA og Nordkorea er løbende blevet kommenteret af USA's præsident, Donald Trump, under hans ferie i New Jersey.

Kommentarerne vækker bekymring og frygt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nordkorea har testet flere langtrækkende missiler. Det fik Donald Trump til at true landet med at blive ramt af "ild og aggression".

Det fik så Nordkorea til at true med at bombe øen Guam, der huser flere amerikanske militærenheder.

Kina opfordrer Trump til ikke at forværre nordkoreansk konflikt

Det fik fredag morgen præsident Trump til at skrive på Twitter, at USA er "helt klar" til at udføre et angreb på Nordkorea. Det tweet blev han spurgt til af journalister under hans golfferie i delstaten New Jersey.

- De ord er meget, meget lette at forstå.

- Hvis han (Nordkoreas diktator, Kim Jong Un, red.) ytrer en til trussel. Eller gør noget som helst mod Guam eller noget sted, der er amerikansk territorium eller en allierets territorium, vil han fortryde det.

- Og han vil fortryde det hurtigt, sagde Donald Trump.

Han sagde yderligere, at situationen er "meget farlig og kan ikke fortsætte".

- Vi må se, hvad der sker. Vi tror, der kan ske mange gode ting, og vi kan også have en dårlig situation (atomkrig red.), sagde Trump.

Udmeldingerne har udløst kommentarer fra flere udenlandske statsledere, der er bekymret over risikoen for en atomkrig.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, håber, sund fornuft vil vinde.

- Uheldigvis er retorikken ved at køre ad sporet mellem Pyongyang og Washington. Vi tror og håber på, at sund fornuft vinder, siger Lavrov.

Rusland anser risikoen for krig i Korea som »meget stor«

Tysklands kansler Angela Merkel siger, at en eskalering i retorikken ikke er svaret, og at der ikke er en militær løsning på konflikten.

- Lad hende tale for Tyskland, sagde Trump adspurgt om Angela Merkels kommentar.

Kernen i konflikten er Nordkoreas atomprogram, der efter årtiers udvikling har nået et stadie, hvor landet er i stand til at ramme USA med langtrækkende atommissiler.

USA og Nordkorea har været i konflikt siden 1950'erne, hvor de to lande udkæmpede en blodig krig. Det skete efter, at USA gik ind i Korea for at undgå, at landet blev kommunistisk.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her