*

USA

Donald Trump indtog spejderlejr med joke om ministerfyring og kritik af den politiske »sump« i Washington

Den amerikanske præsident holdt tale på den årlige internationale spejderlejr.

Donald Trump foran de 40.000 spejdere ved West Virginia, som den amerikanske præsident gæstede mandag. Foto: Carolyn Kaster

Han slog ud med armene, kneb øjnene sammen i karakteristisk stil og udbrød mod de 40.000 tilskuere:

»Hvem fanden gider tale om politik, når jeg står her foran drengespejderne?«

Trump: Obamacare er en stor, fed løgn

Donald Trump hentede mange bifald, da han leverede flere opsigtsvækkende udtalelser under den traditionsrige spejderlejr i West Virginia.

Indledningsvist havde han slået fast, at han »ville lægge alle de politiske slagsmål, I har hørt så meget om i de falske medier« til side.

Han kom dog forbi flere politiske emner, da han blandt andet leverede det, der tilsyneladende var en joke om at fyre sundhedsminister Tom Price.

Det skete i forbindelse med en udtalelse om, hvorvidt republikanerne ville have held med at stemme en ny sundhedsreform igennem, der skal erstatte den nuværende Obamacare.

»Han har bare at få de stemmer, for ellers vil jeg sige: Tom - du er fyret!« sagde præsidenten med en reference til hans tidligere tv-show »The Apprentice«, hvor netop »You're fired«-udbruddet blev kendt.

Det amerikanske senat skal efter planen stemme om en erstatning til Obamacare.

Senere kritiserede Donald Trump den tidligere præsident, Barack Obama, for aldrig at have besøgt spejderlejren, ligesom han kaldte det politiske klima i Washington for »en sump«.

Kræftsyge McCain deltager i afgørende afstemning om reform

»Det er ikke godt. Jeg ser, hvad der sker, men tro mig - jeg vil meget hellere være sammen med jer, det kan jeg forsikre jer om,« sagde Donald Trump til ny applaus.

Han slog fast, at han godt kunne bruge »noget mere loyalitet« fra folk blandt politikerne i det amerikanske senat uden at uddybe nærmere.

Netop formuleringen om loyalitet har været kontroversiel tidligere, da Donald Trump ifølge den nu tidligere FBI-chef James Comey afkrævede chefen for efterretningstjenesten det under et møde mellem d'herrer.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her