*

USA

USA-kender om Trumps tid: Det har været kaos uden resultater

Den amerikanske præsident har ikke leveret, og det kommer til udtryk i målingerne nu, lyder det fra redaktør.

Målingen viser, at blot 36 procent synes om Trump, mens 58 procent af respondenterne svarer, at de ikke er tilfredse med præsidenten. Foto: Julie Jacobson/AP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er den mest upopulære præsident i 70 år efter et halvt år i embedet. Det viser en måling fra måling fra ABC News og Washington Post.

Det er ikke særligt overraskende, mener redaktør på netmediet Kongressen.com, Anders Agner Pedersen.

Han pointerer, at allerede da Trump blev taget i ed som præsident i januar, lå han lavt i målingerne.

- Nu hvor han så har fået ansvaret og ikke rigtig har leveret de helt store resultater, så måtte det også på en eller anden måde komme til udtryk i målinger som denne. Og det er det, som vi ser nu, siger han.

Målingen viser, at blot 36 procent synes om Trump, mens 58 procent af respondenterne svarer, at de ikke er tilfredse med præsidenten.

Det er efter, at Trump snart har været præsident i et halvt år. Det er dog ikke usædvanligt, at amerikanske præsidenters popularitet falder, efter at de er flyttet ind i Det Hvide Hus.

- Generelt plejer man at sige, at en amerikansk præsident aldrig bliver mere populær, end han er lige præcis i det øjeblik, hvor han bliver taget i ed.

- Det hænger sammen med, at man som regel ser et dyk, efter at ansvaret er blevet givet til den pågældende præsident, og virkeligheden indfinder sig, og hverdagen begynder, siger redaktøren og påpeger:

- Men det er så også derfor, at det er vigtigt, at man starter på et højere niveau, end Trump gjorde.

Den 20. juli har Trump siddet ved magten i seks måneder. Indtil videre har præsidentperioden ifølge redaktøren været præget af kaos.

- Kaos har hersket i USA siden 20. januar, hvor Trump blev taget i ed som præsident. Der har nærmest ikke været en dag uden en eller anden form for breaking news historie. Og man kan sige, der har været stor ståhej, men meget få resultater fra Trumps side, siger Anders Agner Pedersen.

Måling: Trump er historisk upopulær i befolkningen

Men trods den ringe vurdering i målingen kommer det formentlig ikke til at have indflydelse på Trumps trofaste vælgerbase, som ifølge redaktøren omtrent svarer til de 36 procent.

- De er ligeglade med en måling fra Washington Post. De vil formentlig tænke, at det bare er den venstreorienterede presse, som prøver at kritisere deres præsident en gang til.

- Det er formentlig også det, Trump selv vil sige, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her