*

USA

Trump-tilhænger invaderede kontroversielt teaterstykke

En højrefløjs-demonstrant overtog scenen i New York, da en Trump-lignende udgave af Julius Cæsar skulle henrettes.

Gregg Henry, i midten, i færd med at portrættere Donald Trump i rollen som Julius Cæcar. Foto: Joan Marcus/The Public Theater via AP

Demonstranten Laura Loomer er sigtet for ulovlig indtrængen, efter hun afbrød et teaterstykke til Shakespeare In The Park i New York fredag aften.

»Det er vold mod Donald Trump. Det er vold mod højrefløjen,« råbte hun, mens publikum buhede og bad hende forsvinde fra scenen.

Det skriver The Guardian.

Blandt publikum sad Jack Posobiec, som filmede seancen, da sikkerhedsvagter eskorterede Laura Lommer fra scenen, mens hun råbte: »I er alle Goebbels. I er alle nazister som Goebbels... I ansporer til terrorisme. I har alle Steve Scalises (republikansk embedsmand, som blev ramt af skud tidligere på ugen, red.) blod på jeres hænder.«

Michael Moore spiller hovedrolle i Trump-drama

I videoen kan Jack Posobiec høres sige; »Goebbels ville være stolt,« mens også han fjernes af vagter.

Laura Lommer blev kort efter arresteret, og stykket blev genoptaget efter få minutter.

»Publikum rejste sig for at takke skuespillerne, og vi fortsatte med glæde. Ytringsfrihed til alle, men lad os ikke stoppe forestillingen,« sagde direktør for Public Theatre, Oscar Eustis.

I en meddelelse på Public Theatres officielle Twitter-profil lød det senere, at de forventede en protest, som de kaldte for »en del af en strategi drevet på de sociale medier«.

Protesten var rettet mod den kunstneriske beslutning om at afbilde den romerske diktator Julius Cæsar som Donald Trump - en beslutning, som teatret er blevet heftigt kritiseret for - på trods af en lang tradition for at sætte stykket i en moderne, politisk kontekst.

Tragedien om Julius Cæsar er skrevet af William Shakespeare, og blev første gang opført for mere end 400 år siden. Tro mod historieskrivningen er Cæsar i hver eneste opførelse af stykket gennem årene blevet henrettet. I år tvang det Oscar Eustis allerede inden stykket gik i gang til at forsikre publikum om, at Public Theatre på ingen måde opfordrede til vold, men at teatrets rolle somme tider er at afsløre nogle ubehagelige sandheder.

»Enhver som ser stykket i aften vil vide, at hverken Shakespeare eller Public Theatre på nogen mulig måde advokerer for vold som en løsning på politiske problemer - og slet ikke henrettelser,« sagde han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her