*

USA

Amerikansk lufthavn overså pistol i kvindes håndbagage

En kvindelig betjent er tilbageholdt i Taiwan, efter hun medbragte en pistol på sin rejse fra Los Angeles.

I USA er det tilladt at medbringe skydevåben i en aflåst, hård beholder, men kun som indchecket baggage. Derudover skal skydevåbenet samt eventuel ammunition deklareres til flyselskabet, når bagagen bliver indchecket. Foto: AP Photo/Ted S. Warren

Et våben i håndbagagen er sjældent en god idé.

Det har den 42-årige amerikanske politibetjent Noell Grant måtte sande, efter hun uden for arbejdstiden i sidste uge rejste fra den internationale lufthavn i Los Angeles til Taipei i Taiwan med sin private pistol i håndbagagen.

Af endnu uvisse årsager lykkedes det i første omgang Noell Grant at få sin pistol med sig videre på rejsen, idet der ikke blev reageret på hendes håndbagage, da hun gik gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen i Los Angeles.

Amerikanske embedsmænd har efterfølgende erkendt, at sikkerhedsprocedurerne ikke er blevet efterlevet korrekt i lufthavnen.

»Standardprocedurerne blev ikke fulgt, og en politiofficer passerede derfor sikkerhedskontrollen med en pistol,« lød det fra Nico Melendez fra USA's transport- og sikkerhedsadministration til CBS Los Angeles.

Flere flyselskaber forbyder nu Samsungs katastrofetelefon

Det var først, da Noell Grant skulle skifte fly fra Taoyans internationale lufthavn i Taipei for at komme videre til Thailand, hvor hun skulle på en familieferie, at det gik op for hende, at hendes private pistol samt seks patroner befandt sig i hendes håndbagage.

Da det gik op for hende, gik hun angiveligt selv til de lokale myndigheder, hvor hun oplyste dem om håndbagagens indhold.

Ifølge BBC er Noell Grant blevet beordret til, at hun skal blive i Taiwan, indtil episoden er afklaret.

Selvom den 42-årige betjent ikke formelt er anholdt, kan hun dog risikere at skulle igennem en disciplinærsag, når hun vender tilbage til USA, har løjtnant Saul Rodriguez fra Santa Monica Police Department fortalt til nyhedsbureauet AFP.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her