*

USA

OVERBLIK: Historierne der rejser tvivl om Trump og Rusland

En stribe kontakter har sat gang i undersøgelse af mulig russisk indflydelse på det amerikanske valg.

Donald Trumps præsidentperiode har været omgærdet af historier og rygter om kontakter mellem hans kampagne og Rusland.

Mandag fortæller en komité, der skal undersøge russisk indblanding i præsidentvalget i 2016, at der ikke er fundet beviser for aktivt et samarbejde mellem Rusland og Donald Trump.

Komitéen og efterretningstjenesterne NSA og FBI er dog sikre på, at Rusland manipulerede det amerikanske valg. Og FBI efterforsker kontakter mellem Donald Trumps stab og russiske forbindelser.

Her er kontakterne, der har sat sagen i gang:

* Michael Flynn måtte den 13. februar trække sig som Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver.

Det skete, efter han erkendte at have diskuteret USA's sanktioner mod Rusland med den russiske ambassadør i USA forud for Donald Trumps tiltræden.

Efterfølgende her flere medier berettet, at Michael Flynn har modtaget penge fra den russiske tv-kanal RT uden at oplyse det.

* Jeff Sessions, USA's justitsminister, har trukket sig fra efterforskningen af forbindelser mellem Donald Trump og Rusland. Han nægter over for Kongressen at have haft kontakt med Rusland under valgkampen.

Jeff Sessions havde i september sidste år to møder med den russiske ambassadør, har flere medier berettet.

* Paul Manafort, der var Donald Trumps kampagnechef under valgkampen, har tidligere været rådgiver for Viktor Janukovitj, den Rusland-venlige tidligere præsident i Ukraine.

I sommeren 2016 skrev flere medier, at Paul Manafort og hans selskab havde fået store kontrakter og modtaget store beløb fra et prorussisk parti i Ukraine.

* Roger Stone er en rådgiver til Donald Trump. Han skrev under valgkampen, at der ville komme læk af modkandidaten Hillary Clintons e-mails.

Hack af Hillary Clintons e-mails er udført af russiske enheder, der er knyttet til præsident Vladimir Putin.

Der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvordan Stone vidste, at e-mailene var stjålet og hvornår de ville blive offentliggjort.

* En ubekræftet rapport beskriver, at Donald Trumps rådgiver Carter Page og hans advokat Michael Cohen har haft kontakter til Rusland i 2016.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her