*

USA

Komité: Ingen beviser for samarbejde mellem Trump og Rusland

En komité under den amerikanske kongres har ikke fundet beviser for, at Donald Trump og Rusland samarbejdede.

Donald Trump er klar til at blive indsat som USA's præsident i januar. Foto: Andrew Harnik/AP

En komité under den amerikanske kongres, der undersøger et muligt samarbejde mellem præsident Donald Trumps valgkampagne og Rusland, har ikke fundet beviser for, at det er sket.

Det siger formanden for komitéen, Devin Nunes. Komitéen er nedsat for at afdække, om Rusland var indblandet i præsidentvalget i 2016, hvor Donald Trump blev valgt som præsident.

Komiteens arbejde er ikke slut.

- Vi ved, at Rusland har en lang historie i at blande sig i valg og bruge cyberangreb. Deres handlinger er på linje med, hvad der blev set under Sovjetunionen.

- Vores manglende reaktion og forsvar imod Ruslands ageren, der er set mange andre steder i verden, er den største fejl lavet af efterretningstjenesterne siden 11. september 2001, siger Devin Nunes ved åbningen af mødet mandag.

Han fortæller derudover, at der ikke er fundet beviser for, at Donald Trump eller hans stab bevidst har samarbejdet med Rusland for at påvirke præsidentvalget.

- En positiv ting ved dette her er, at vi nu er opmærksomme på truslen fra Rusland, siger Devin Nunes.

Udtalelserne kommer under en åben høring i Kongressen, hvor cheferne for FBI og NSA afgiver forklaring til komitéen.

Næstformanden for komitéen, demokraten Adam Schiff, fortæller, at han håber, at man kommer til bunds i mistankerne om samarbejde mellem Rusland og Donald Trumps kampagne.

I sin åbningstale oplistede han, hvordan der har været møder mellem medlemmer af Donald Trumps stab og Rusland. Samt hvordan medlemmer af Trumps kampagne vidste, at fortrolig information hacket af Rusland ville blive offentliggjort.

- Er det muligt, at dette bare er et stort tilfælde? Ja, det er muligt. Men det er sandsynligt, at russerne har brugt samme teknik, som de har brugt andre steder i verden, til at manipulere det amerikanske valg.

- Vi vil til bunds i dette. Intet mindre end fremtiden for vores demokrati og verdenssyn er på spil, siger Adam Schiff.

Hvad der er enighed om, er, at Rusland blandede sig i valgkampen, og FBI er overbevist om, at russerne gjorde det for at hjælpe Donald Trump ved at skade modkandidaten Hillary Clinton.

- Vi konkluderede tidligt, at russerne ville skade vores demokrati.

- Vladimir Putin (Ruslands præsident, red.) hadede Clinton så meget, at det gav sig selv, at han ville støtte Trump, siger FBI's direktør, James Comey, mandag.

Præsident Donald Trump skriver mandag på Twitter - umiddelbart helt i modstrid med det, der er sagt under høringen:

- NSA og FBI fortæller til Kongressen, at Rusland ikke blandede sig i valghandlingen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: 13 ord fra Merkel, der kan ændre Europa
Forbundskansler Merkels melding om, at man ikke længere kan stole helt på USA, kan have vidtrækkende følger.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her