*

USA

USA styrker indsatsen mod IS med 400 soldater mere

En midlertidig styrke fra USA skal være med til at forberede kampen om Raqqa, Islamisk Stats hovedby i Syrien.

USA sender yderligere 400 soldater til Syrien for at styrke offensiven mod den militante gruppe Islamisk Stat (IS) i byen Raqqa.

Det oplyser en amerikansk militærtalsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.

Styrken er midlertidig, siger den amerikanske oberst John Dorrian.

Han tilføjer, at de 400 soldater slutter sig til 500 amerikanske soldater, som i forvejen skal være med til at forsøge at besejre IS i Raqqa, der er bevægelsens højborg i Syrien.

Han oplyser ikke, hvor længe de ekstra 400 soldater skal være i Syrien.

Islamisk Stat er presset fra flere sider af både syriske regeringsstyrker, tyrkiskstøttede oprørere og en amerikanskstøttet alliance bestående af kurdiske og arabiske soldater.

Amerikanske specialstyrker har befundet sig i Syrien siden 2015. De rådgiver og træner alliancen, der kalder sig Syriske Demokratiske Styrker.

Forstærkningen kommer på et tidspunkt, hvor præsident Donald Trump har bedt sine sikkerhedseksperter fremlægge en plan for, hvordan Islamisk Stat kan besejres.

USA skal senere på måneden være vært for et møde for samtlige de 68 lande, der deltager i den internationale koalition mod Islamisk Stat, oplyser udenrigsministeriet i Washington.

Blandt de 68 lande er også Danmark.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her