*

 

USA

Se billederne: Næsten 100 år gammelt skibsvrag af USS Conestoga fundet på bunden af havet

Et af den amerikanske maritime histories største mysterier er løst med fundet af USS Conestoga.

I 1921 satte en 50 meter lang bugserbåd kurs mod Hawaii og Samoa, men nåede aldrig frem. Nu er skibsvraget blevet fundet. Foto: AP
USA

USS Conestoga sejlede i marts 1921 fra land i San Francisco med 56 besætningsmedlemmer, der aldrig igen vendte hjem. Flådebåden, der med sine 50 meters længde var en af tidens største bugserbåde, forsvandt sporløst på vej til Pearl Harbor. I dag - onsdag den 23. marts - knapt 100 år senere blev skibsvraget fundet.

Det skriver AP.

Da skibet i sin tid forsvandt, blev en eftersøgning, der dækkede flere hundredetusinde kvadratkilometer, sat i gang, men skibet blev aldrig fundet. Før nu. Cirka 50 kilometer fra San Franciscos kyst fandt et hold af regeringens eftersøgere endelig skibsvraget, der blev bygget i 1903 og købt af den amerikanske flåde i 1917, ifølge AP.

Usædvanligt fund Ubåd fra Anden Verdenskrig fundet i dansk farvand

Under første verdenskrig fragtede USS Conestoga laster langs Atlanterhavets kyst, og i 1920 blev det bestemt, at skibet skulle være et stationsskib på Amerikansk Samoa, men forsvandt altså så på sin vej dertil.

Løjtnant Ernest L. Jones var blandt besætningsmedlemmerne, der forsvandt med Conestoga. På kanten af havnen stod hans 3-årige datter og vinkede farvel, da skibet satte fra land. Hun havde rejst med sin mor hele vejen fra Rhode Island til Californien for at tage afsked med sin far, skriver Smithsonian. Foto: AP

Ifølge det amerikanske flådevæsens efterforskningshold Navy and National Oceanic and Atmospheric Administation (NOAA), sejlede Conestoga angiveligt ind i et voldsomt stormvejr, da besætningen satte fra land i 1921. Dengang skrev The San Francisco Chronicle om et radiosignal fra Conestoga om, at man »kæmpede mod en storm«, og at lasten var faldet overbord. Dengang blev signalet affejet, fordi der var forvirring omkring datoen for beskeden, skriver Smithsonian.

Siden er der blevet skrevet om skibets forsvinden igen og igen i amerikanske medier, blandt andet All Hands Magazine, der i 1958 kaldte det for et mysterium.

Jagten på MH370 giver overraskende skibsfund

Nu tror NOAA tværtimod dog, at der var tale om et råb efter hjælp fra Conestogas besætningsmedlemmer dengang i 1921.

Der var 56 besætningsmedlemmer ombord på Conestoga, da skibet sejlede fra havn i 1921. Foto: AP

»I mindet om tabet af Conestoga vil vi hylde besætningen og dens familier og huske, at selv i fredstid kan havet være et utilgiveligt miljø,« lyder det fra den amerikanske flåde i en pressemeddelelse, ifølge Smithsonian.

Man har ingen rester efter lig fundet i skibsvraget, og flåden gør sig ingen intentioner om at hejse Conestoga op fra vandet igen heller. Det er nemlig ulovligt unødigt at "forstyrre" sunkne militærvrag ejet af den amerikanske regering.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Ny trend: Mormorsyssel på vej tilbage i moderne og humoristisk udgave
De traditionelle blomstermønstre er passé og erstattes af moderne design med et tvist af humor. Og færdige broderikit og kurser i korssting går som varmt brød, viser tendensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her