*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
USA

Donald Trump-modstander fik tæsk

Et vælgermøde i Arizona udartede til vold mellem tilhængere og modstandere af Donald Trump.

Et vælgermøde for Donald Trump i Tuscon, Arizona lørdag var præget af næsten konstante afbrydelser fra demonstranter. Konflikten mellem protesterende modstandere og tilhængere kulminerede, da en modstander, mens han blev eskorteret væk, modtog slag og spark. Det skriver NBC.

Episoden i Tuscon er den seneste i en række af events for republikanernes frontløber i det amerikanske primærvalg, som har er eskaleret voldeligt.

Konservativ tv-kanal går til angreb på Donald Trump

Video og billeder fra mødet viser, hvordan den forulempede Trump-modstander, i ført en skjorte prydet af det amerikanske flag, blev slået og sparket på jorden, før politiet nåede at bryde ind.

Den overfaldne modstander er Bryan Sanders. Til NBC fortæller han, hvordan han blev overfaldet, mens han af vagter blev eskorteret ud af mængden.

»Det, der gik gennem mit hoved, var: Hold dine hænder over hovedet. For den her politiske bevægelse er nået til et punkt, hvor man kan risikere at blive slået ihjel ved et møde,« siger han.

En Tony Pettway blev arresteret ved episoden og ifølge politiet anklaget for overfaldet.

Under mødet i Tuscon, som blev overvåget af ca. 150 politifolk, blev Trump afbrudt af de protesterende flere gange under mødet, og han kaldte dem "modbydelige" og "uromagere". Selve urolighederne omkring overfaldet bemærkede Trump også, og han kommenterede det med: "Det er en skændsel".

Det vides dog ikke, om han refererede til demonstranterne eller volden.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her