*

USA

Sådan kan republikansk kandidatvalg ende i totalt kaos

Kampen om det republikanske præsidentkandidatur kan fortsætte helt indtil målstregen. Det vil være katastrofalt, mener en af kandidaterne.

Stemningen var høj på det republikanske partikonvent i august 2012, som var en lang kåring af Mitt Romney som partiets præsidentkandidat. Det billede kan der blive vendt helt op og ned på i 2016. Arkivfoto: Jae C. Hong/AP

Los Angeles

Set udefra burde sagen egentlig være klar. Rigmanden Donald Trump har vundet klart flest stater og klart flest valgmænd under de republikanske valg til partiets præsidentkandidat.

Under normale omstændigheder ville partiet så småt begynde at samle sig bag Trumps kandidatur og fokusere på den kommende valgkamp mod Demokraternes præsidentkandidat.

Sådan er stillingen netop nu

Donald Trump

Antal valgmænd: 673.

Stater vundet: New Hampshire, South Carolina, Nevada, Alabama, Arkansas, Georgia, Massachusetts, Tennessee, Vermont, Virginia, Kentucky, Louisiana, Hawaii, Michigan, Mississippi, Florida, Illinois, Missouri og North Carolina.

Ted Cruz

Antal valgmænd: 411.

Stater vundet: Iowa, Alaska, Oklahoma, Texas, Kansas, Maine, Idaho og Wyoming.

John Kasich

Antal valgmænd: 143.

Stater vundet: Ohio.

Kilde: realclearpolitics.com

Men 2016-valget har været alt andet end normalt, og den særlige amerikanske valgmatematik gør, at de kommende måneder kan fortsætte den alt andet end normale standard, der er blevet sat indtil videre.

Helt centralt står tallet 1.237. Det er det antal valgmænd, som Donald Trump skal bruge, før han er helt sikker på at kunne kalde sig Republikanernes præsidentkandidat. Men det er langt fra sikkert, at han når helt hen til det antal.

Har Donald Trump ikke fået det fornødne antal af valgmand inden det republikanske partikonvent, der begynder 18. juli i Cleveland, så skal rigmanden på konventet i princippet overbevise et antal af de andre kandidaters valgmænd om at tilslutte sig hans kandidatur, så han når over den magiske grænse. Også selvom han i princippet står med den største opbakning af de tilbageværende kandidater.

»Jeg tror, det vil ende i optøjer. Jeg repræsenterer mange, mange millioner af mennesker,« advarede Donald Trump tidligere onsdag om udsigten til en sådan situation over for tv-stationen CNN.

Helt konkret skal der stemmes om kandidaturet på konventet, og det skal der i princippet, indtil en af kandidaterne står med minimum 1.237 valgmænd på sin side.

Sidste gang, Republikanerne oplevede sådan en situation, var i 1976, hvor hverken Gerald Ford, der som vicepræsident i august 1974 havde overtaget præsidentembedet fra den skandaliserede Richard Nixon, eller den daværende californiske guvernør Ronald Reagan havde opnået det fornødne antal.

Men allerede inden den første afstemning, havde Ford sikret sig pladsen som den republikanske kandidat ved det senere præsidentvalg i efteråret, hvor han knebent tabte til demokraten Jimmy Carter.

»Jeg mener, at det ville være en absolut katastrofe. I det tilfælde ville jeg mene, at folk ville være i deres gode ret til at gøre oprør. Måden at slå Donald Trump på er i stemmeboksen,« lød det fra Ted Cruz, der er den eneste kandidat med en realistisk mulighed for selv at nå til de 1.237 valgmænd foruden Donald Trump, til CNN.

Hverken Ted Cruz eller Donald Trump er dog blandt den republikanske partitops yndlinge for at sige det mildt. Det er reelt set den sidste tilbageværende kandidat, John Kasichs mulighed. Om ikke andet for at spænde ben for Cruz og Trump.

Med sin sejr i hjemstaten Ohio natten til onsdag tog John Kasich alle statens 66 valgmænd og gjorde derfor det kaotiske scenarie ved juli måneds konvent en smule mere sandsynligt. Måske ikke for sin egen skyld, for teoretisk set foreligger muligheden for, at en helt fjerde kandidat på konventet, der er sat til at vare fire dage, kan melde sig på banen som en kompromiskandidat, hvis ingen af kandidaterne synes at kunne samle det fornødne antal valgmænd bag sig.

Her er den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, den tidligere vicepræsidentkandidat Paul Ryan, blevet nævnt som en mulighed. En mulighed, han dog selv gjorde sit for at skyde ned onsdag.

»Han er taknemmelig for støtten, men er ikke interesseret. Han vil ikke tage imod kandidaturet og mener, at kandidaten bør være en af dem, der stiller op nu,« sagde Ryans talsmand, AshLee Strong i en pressemeddelese.

USA-kender: Trump vinder vælgere på modvilje mod frihandel

Tirsdag var tonen dog en noget anden, da Paul Ryan talte med tv-stationen CNBC.

»Jeg har egentlig ikke tænkt så meget på det her. Folk spørger, hvad nu hvis det her sker? Til det siger jeg, der er en masse, der er stillet op. Vi må se. Hvem ved?« spurgte han retorisk.

Det absolutte skrækscenarie for den efterhånden ganske tyndslidte samhørighed i det republikanske parti skal man tilbage til partikonventet i 1880 for at finde.

Her tog det 35 afstemninger på konventet i Chicago, før den senere præsident James A. Garfield på den 36. afstemning vandt kandidaturet som en kompromiskandidat mellem de stridende parter.

Følg
Jyllands-Posten
Valg i USA
Forsiden lige nu
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her