*

 

USA

Marco Rubio sejrede i Washington D.C.

Blot få stemmer adskiller kandidaterne Marco Rubio og John Kasich efter vælgermøde i District of Columbia.

Marco Rubio, der her skriver autografer til sine tilhængere, vandt en snæver sejr i Washington D.C. Foto: Nick Tomecek/AP

Marco Rubio vinder en snæver sejr over sine republikanske modstandere ved vælgermøder i Washington D.C., skriver medierne NBC News og The New York Times.

Ifølge optællingerne er det blot 50 stemmer, der adskiller Marco Rubio fra andenpladsen, som John Kasich har fået fingre i.

Der var 19 delegerede på spil i Washington D.C., der ikke er en delstat, men forbundshovedstaden også kendt som District of Columbia.

Ifølge The Washington Post får Florida-senator Marco Rubio ti af de delegerede, mens John Kasich indkasserer ni.

Ekspert: Trumps kampagne danner grobund for uroligheder

Hverken frontløber Donald Trump eller Ted Cruz får således delegerede fra Washington D.C. med sig videre i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat.

I delstaten Wyoming, der ligeledes har uddelt republikanske delegerede lørdag, har Ted Cruz dog fået opbakning fra 66 procent af vælgerne. Her fik Rubio knap 20 procent.

Demokraterne har kun uddelt delegerede i territoriet Northern Mariana Islands lørdag. Her vandt tidligere udenrigsminister Hillary Clinton kapløbet og får fire delegerede mod Sanders' to.

Sammenlignet med de kommende primærvalg tirsdag i afgørende delstater som Florida og Ohio anses lørdagens resultater for at være af mindre betydning for både Republikanernes og Demokraternes kandidater.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her