*

USA

Carly Fiorina: "Den eneste, der kan slå Trump, er Ted Cruz"

Carly Fiorina giver nu udtryk for sin opbakning til Texas-senatoren Ted Cruz i løbet om at blive Republikanernes præsidentkandidat.

På et vælgermøde i Miami gav Carly Fiorina sin opbakning til Texas-senatoren Ted Cruz. Foto: Jim Cole/AP

På et vælgermøde i Miami, Florida, gik den tidligere CEO i Hewlett-Packard Carly Fiorina på scenen for at udtrykke sin støtte til og begejstring for Ted Cruz, der stadig er med i løbet om at blive Republikanernes præsidentkandidat.

Det skriver The Huffington Post.

Fiorina lagde bl.a. vægt på sin ubehag ved tanken om Donald Trump som mulig præsident.

»Der er folk i vores parti, der faktisk er bange for Donald Trump. Jeg er en af dem. Men hør her: Vi kommer ikke til at slå Trump ved at have ledere i partiet, der sukker over vælgerne. Vi slår ham i stemmeboksen. Og den eneste, der kan slå Donald Trump, er Ted Cruz,« sagde hun, mens publikum klappede.

Fiorina selv stoppede sin egen kampagne om at blive Republikanernes præsidentkandidat i februar. Hun roser nu Ted Cruz' evne til at blive ved med at stå fast på det, han mener og står for. Og det er bl.a. de klassiske, amerikanske frihedsværdier, der er typiske for Republikanerne, der har været Ted Cruz' mærkesager.

»Ted Cruz har kæmpet for vores ret til at bære våben. Han har kæmpet for vores religiøse frihed. Han har kæmpet for vores suverænitet. Og han har vundet gang på gang,« sagde hun på vælgermødet.

Ted Cruz er senator i Texas, men ingen andre senatorer har endnu givet udtryk for deres opbakning til ham. The Huffington Post har forsøgt at afklare manglen på opbakning fra Republikanernes senatorer, men uden held. Senatorerne vil ikke udtale sig om, hvorfor de ikke stiller sig bag Cruz - i det mindste blot for at forhindre Trump i at vinde.

Ekspert: Ted Cruz holder kampen mod Trump i live

Tilbage på vælgermødet var Carly Fiorina mere klar i spyttet. Her argumenterede hun for, at Cruz vil reformere systemet, mens Trump kan sammenlignes med Demokraternes Hillary Clinton.

»Her er sandheden: Donald Trump og Hillary Clinton er to sider af samme sag,« sagde Fiorina og fortsatte:

»De vil ikke reformere systemet. De er systemet.«

Hun lagde op til, at Ted Cruz ville være et frisk pust for partiet trods kritik af, at han hidtil har prøvet grænser af og forsøgt at ændre Senatets måde at arbejde på.

»Når partiet siger, at han er for konservativ, at han prøver for hårdt, at han ikke vil kunne enes - så siger jeg bare: You go Ted!«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her