*

USA

Udpegning af ny højesteretsdommer er gået helt i hårdknude

Der kan gå næsten et år, før USA igen får en fuldtallig højesteret.

Højesteretsdommer Antonin Scalias død har sat gang i endnu et bittert politisk opgør i USA. Arkivfoto: Chris Greenberg/AP
USA

Los Angeles

Da den 79-årige amerikanske højesteretsdommer Antonin Scalia i midten af februar døde på en ranch i Texas, rystede nyheden det politiske USA.

Ikke kun fordi, at Scalias død kom ganske uventet, men også fordi, at afløseren for den mangeårige højesteretsdommer kunne tippe den politiske balance blandt dommerne.

I USA er højesteretsdommerne nemlig udpeget af præsidenten og godkendt af det amerikanske senat. Med Scalias død er fire dommere nu udpeget af republikanske præsidenter, fire af demokratiske. Det gør derfor udvælgelsen af Antonin Scalias efterfølger til en af de vigtigste indstillinger i mange år.

Flere republikanske politikere har opfordret til, at det først bliver den næste præsident, der kommer til at indstille den næste højesteretsdommer. Præsident Barack Obama har holdt fast i sin forfatningsmæssige ret til at udpege Scalias efterfølger og opfordret Senatet til at følge sine forfatningsmæssige forpligtelser og stemme om hans kandidat.

Men hvis Obama havde håbet på, at tiden ville mildne de republikanske politikere i Senatet, så har han taget fejl. Tirsdag er den republikanske flertalsleder, Kentucky-senatoren Mitch McConnell, kommet med sin mest eksplicitte afvisning af, at det republikansk kontrollerede kammer overhovedet vil lade de folkevalgte stemme om Obamas kandidat.

»Præsidenter har retten til at indstille kandidater, ligesom Senatet har sin forfatningsmæssige ret til at give eller tilbageholde sit samtykke. I dette tilfælde vil Senatet tilbageholde den,« lød det fra McConnell tirsdag under en debat i Senatet.

Ifølge flere amerikanske medier betyder Mitch McConnells bemærkninger formentlig også, at Republikanerne end ikke vil tillade en høring om kandidaten i Senatets retsudvalg, som det ellers er kutyme.

Antonin Scalias sæde i den amerikanske højesteret er iklædt sorte sørgebind, og det kan det tilsyneladende blive ved med i et stykke tid. Foto: J. Scott Applewhite/AP

Barack Obama har sagt, at han vil indstille en kandidat på trods af den harske opposition i Senatet. Ifølge amerikanske medier kunne det blive den indisk-amerikanske dommer Sri Srinivasan, der uden en stemme imod sig i 2012 blev stemt igennem Senatet, da han af Obama blev indstillet til en post til den øverste føderale domstol i Washington D.C.

Højesteretsdommers pludselige død udløser bitter strid

Det kunne derfor udstille de republikanere, der ville stemme imod en kandidat som Srinivasan frem mod valget til november, hvor også flere republikanske senatorer er på valg i stater, som sagtens kan falde til en demokrat.

Den demokratiske mindretalsleder, Harry Reid, benyttede tirsdagens debat til at anklage Mitch McConnell for at danse efter Donald Trumps pibe. En anklage, der bestemt ikke er ment som et kompliment, når den bliver rettet imod en republikaner i toppen af partiets fødekæde.

»Det er lige præcis, hvad den republikanske leder gør: Forsink, forsink, forsink,« lød det fra Reid, der citererede Trump fra en af de republikanske tv-debatter.

Den stærkt troende Scalia blev begravet i weekenden og efterlod sig en kone, ni børn og 36 børnebørn. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP
Demokraterne har dog fået et forklaringsproblem i forhold til deres stålsatte holdning om, at en præsident skal indstille en kandidat til højesteret i sit sidste år af sin embedsperiode. Det er sket, efter en optagelse af vicepræsident Joe Biden fra en debat i Senatet i 1992 er kommet frem, hvor han fremfører synspunkter, som kunne synes at støtte Republikanernes nuværende holdning.

»Efter min mening burde præsident Bush (USA's daværende republikanske præsident George H. W. Bush red.) overveje at følge en tradition fra sine forgængere om ikke at indstille en kandidat, hvis der skulle komme en åbning i løbet af sommeren eller mod slutningen af sommeren, før valget i november,« lød det dengang fra Biden.  

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her