*

 

USA

Amerikansk højesteretsdommer fra Reagan-tiden fundet død

Antonin Scalia var den længst siddende og kendt som den mest konservative dommer i USA's Højesteret.

Den amerikanske højesteretsdommer Antonin Scalia er død. Foto: Brett Duke/AP

Antonin Scalia kunne til efteråret have markeret sit 30-års jubilæum som amerikansk højesteretsdommer.

Det kommer han dog ikke til, for den 79-årige Scalia blev lørdag morgen amerikansk tid fundet død på et hotel i Texas.

Han havde været til fest aftenen før, og da han ikke dukkede op til morgenmaden, undersøgte hotellets personale sagen og fandt ham død.

Politiet har ifølge avisen San Antonio Express News ingen grund til at tro, at der ligger andet end naturlige årsager bag dødsfaldet. Ifølge CNN havde Scalia fredag aften sagt, at han følte sig dårlig.

Obama vil nominere højesteretsdommer trods hård modstand

Antonin Scalia blev udnævnt til USA's Højesteret i september 1986 af den daværende republikanske præsident, Ronald Reagan.

Han var således inden sin død også den af de ni højesteretsdommere, der havde beklædt posten i længst tid.

Scalia var kendt som den mest konservative i dommerkollegiet, der kan have afgørende indflydelse på amerikansk politik. Han talte passioneret imod retten til abort, og han var ligeledes en stærk fortaler for dødsstraf.

USA's præsident, Barack Obama, er blevet informeret om Antonin Scalias dødsfald og har udtrykt sin medfølelse over for Scalias familie.

USA-kender: Obama kan videregive en progressiv højesteret

Det er uklart, om den siddende demokratiske præsident kan nå at nominere og få godkendt en ny højesteretsdommer i den tid, der resterer af hans embedsperiode. Hvis han forsøger, venter der ham i hvert fald en hård kamp.

Begge partiers ledere i Senatet har allerede kort efter meddelelsen om Scalias død tilkendegivet deres holdninger til, hvorvidt Obama bør handle hurtigt.

Fakta: Her er de otte medlemmer af USA's Højesteret

Obamas partifælle, den demokratiske leder i Senatet, Harry Reid, siger ifølge Reuters, at "præsidenten kan og skal sende en kandidat til Senatet med det samme".

Omvendt siger republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, ifølge Reuters, at Obama skal vente, og at den ledige plads i Højesteret "ikke skal besættes, før vi har en ny præsident".

Efter Scalias død består USA's Højesteret lige nu af fire liberale og fire konservative dommere. Obama kan dermed ændre på magtbalancen i den magtfulde højesteret, hvis han når at få indsat en liberal dommer til at efterfølge den konservative Scalia.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Hvem siger, at en familiebus skal være småtrist i designet?
Renault Scenic var en revolution for 20 år siden. I fjerde generation handler det mest om forførende former og rolig videreudvikling af MPV’en som biltype. 
Se flere
Bolig
Ny trend: Mormorsyssel på vej tilbage i moderne og humoristisk udgave
De traditionelle blomstermønstre er passé og erstattes af moderne design med et tvist af humor. Og færdige broderikit og kurser i korssting går som varmt brød, viser tendensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her