*

 

USA

Chris Christies fald fra tinderne er komplet

Den 53-årige New Jersey-guvernør har trukket et præsidentkandidatur, der formentlig kom fire år for sent.

53-årige Chris Christie har onsdag trukket sit præsidentkandidatur efter en valgkamp, hvor hans ligefremme stil ikke blev den fordel, det plejer at være. Foto: Charles Krupa

Los Angeles

I maj 2011 gjorde et privatfly klar til afgang i den amerikanske stat Iowa. Ombord på flyet var nogle af statens mest indflydelsesrige republikanske støtter fra det private erhvervsliv.

Fakta

Det republikanske felt af præsidentkandidater er skrumpet. De tilbageværende er i alfabetisk rækkefølge:

  • Jeb Bush, 63 år. Tidligere guvernør i Florida. Har to tidligere præsidenter i sin nærmeste familie - sin far, George H.W. Bush, og sin storebror, George W. Bush.
  • Ben Carson, 64 år. Har været en af præsident Obamas skarpeste kritikere i forhold til præsidentens sundhedsreform.
  • Ted Cruz, 45 år. Leder af Tea Party-bevægelsen. Cruz er baptist og imod homovielser, abort og en strammere våbenlov. Han blev den mest populære kandidat blandt vælgerne i Iowa.
  • Jim Gilmore, 66 år. Tidligere guvernør i delstaten i Virginia og formand for Republikanernes Nationale Komité. Stillede også op i 2008, men trak sig hurtigt.
  • John Kasich, 63 år. Populær guvernør i den vigtige svingstat Ohio. Kongresmedlem i 18 år. Forsøg på at blive præsidentkandidat i 2000 kuldsejlede hurtigt.
  • Marco Rubio, 44 år. Senator fra Florida. Ønsker at annullere præsident Obamas reform af det amerikanske sundhedsforsikringssystem.
  • Donald Trump, 69 år. Forretningsmogul og tv-personlighed. Har skabt røre om sit kandidatur med en række kontroversielle udtalelser om flere befolkningsgrupper.

Kilder: The Wall Street Journal, Reuters, The New York Times

Målet for rejsen var i første omgang New Jersey, i anden omgang at overbevise statens guvernør, Chris Christie, om at stille op som partiets præsidentkandidat til de forestående primærvalg.

»Vi vil bare fremlægge vores sag og sige, at han har et større kald. Han bliver nødt til at stille op. Det er for hans land. Det er et borgerligt ombud,« sagde en af de lokale støtter, der var med på missionen Gary Kirke til onlinemediet Politico tilbage i maj 2011.

I sidste ende besluttede Chris Christie sig for ikke at stille op. Han sagde også nej, da den senere vinder af det republikanske præsidentkandidatur, Mitt Romney, spurgte ham, om han ville være hans kandidat til vicepræsident.

Christie var på toppen af sin karriere og ville vente på sin egen chance i 2016.

Fakta: De otte republikanske præsidentkandidater

Christie måtte natten til onsdag se sig slået af blandt andre Marco Rubio og Jeb Bush (i midten) hvilket reelt gjorde ham chanceløs i kampen om det republikanske kandidatur. Foto: Charlie Neibergall/AP
Måske tænkte den i dag 53-årige Chris Christie tilbage på netop denne periode, da han onsdag skulle tage stilling til sit 2016-kandidatur. Gjorde han det, ville der ikke være nogen, som ville fortænke ham i at tænke, at han havde forspildt sin chance dengang.

For onsdag valgte Chris Christie at indstille sin kamp for at vinde det republikanske præsidentkandidatur nærmest før, valget for alvor kom i gang. Christies chance som moderat republikaner var i New Hampshire, men selv her måtte han se sit stemmeantal være under 10 procent og langt mindre end andre moderate kandidater som John Kasich, Marco Rubio og Jeb Bush.

»I dag forlader jeg valgkampen uden at fortryde noget som helst. Jeg er så stolt af den valgkamp, som vi førte, de mennesker, der førte den sammen med mig, og alle dem, der gav os deres støtte på undervejs,« skrev Christie på sin Facebook-profil sent onsdag aften dansk tid.

End ikke Christies sortie fra valgkampen blev alt for kønt. Tidligt om morgenen lokal tid kunne flere amerikanske medier fortælle, at de erfarede, at guvernøren ville trække sig. Det måtte en talsmand for Chris Christie benægte. Få timer senere var nyheden dog en kendsgerning.

Præsidentkandidat vil tale lige ud af posen for at genfinde sin stjernestatus

Chris Christies popularitet i starten af årtiet skyldtes i høj grad hans evne til at tale lige ud af posen. En evne, han bestemt heller ikke har forsøgt at lægge skjul på under denne valgkamp.

»Det amerikanske folk har afvist din dagsorden, og du prøver at gennemføre den alligevel. Det er ikke i orden. Det er forfatningsstridigt. Og vi kommer til at sparke din bagdel ud af Det Hvide Hus dette efterår,« lød det eksempelvis fra Christie henvendt til den amerikanske præsident Barack Obama under en republikansk tv-debat i januar, hvor han også fik kaldt den amerikanske præsident for et »uopdragent barn«.  

Chris Christies ligefremme natur er dog blegnet noget ved siden af rigmanden Donald Trump, der til tider har fået den ellers så bramfrie guvernør til fremstå som det modsatte af, hvad han anklagede Obama for at være under tv-debatten i januar.

Christies ligefremme debatstil vandt ham mange hjerter i starten af årtiet. Foto: Chris Carlson/AP
Siden storhedstiden i starten af 10'erne har dårlige sager da også forfulgt Chris Christie. Allerede før præsidentvalget i 2012 formåede han at gøre sig grundigt upopulær i partiet, da han mødtes med præsident Obama få dage før valget, efter at en orkan havde hærget store dele af New Jersey, og dermed kunne minde de amerikanske vælgere om, hvem der var statsmanden af Obama og Mitt Romney.

I New Jersey blev det afsløret, at i hvert fald nogle af Christies nærmest rådgivere havde iværksat en hævnaktion mod en borgmester i staten, der nægtede at støtte hans valgkamp, da han skulle genvælges som guvernør i 2013.

Det betød, at staten lukkede tilkørselsveje for pendlertrafikken til New York, hvilken er af ganske betragtelig størrelse, på en måde, der gjorde, at den blev ledt igennem og i flere dage reelt lammede borgmesterens by.

Chris Christie var ikke den eneste, republikanske præsidentkandidat, der onsdag trak sit kandidatur. Også den tidligere erhvervsleder Carly Fiorina offentliggjorde onsdag, at hun ikke længere er en del af det republikanske felt.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her