*

USA

Presset Bush får tæsk af Trump på Twitter

Før primærvalget i New Hampshire tirsdag er tonen mellem de to kandidater ualmindelig hård på de sociale medier. Bush står med ryggen mod muren, mener USA-ekspert.

Trump står i meningsmålingerne til en storsejr ved Primærvalget i New Hampshire, mens Jeb Bush står til under 10 pct. af de republikanske stemmer. Arkivfoto: Andrew Harnik/AP

Med kun en dag til at anden runde af primærvalget går løs i New Hampshire, befinder den republikanske kandidat Jeb Bush sig på vippen til at stå af i kapløbet om at blive Republikanernes bud på USA's næste præsident.

Så klar er meldingen fra Anders Agner Pedersen, USA-ekspert og redaktør på netmediet Kongressen.com

»New Hampshire kan blive dødsstødet for Bushs præsident-ambitioner. Hvis ikke han slår til her, får han svært ved at forsvare, hvorfor hans kampagne skal fortsætte,« siger Anders Agner Pedersen.

Kampen om stemmerne i New Hampshire er samtidig blevet til en verbal krig mellem Jeb Bush og hans republikanske modkandidat Donald Trump.

På det sociale medie Twitter har de to republikanere tirsdag eftermiddag svunget verbale lussinger mod hinanden. Anledningen er, at Jeb Bush har brugt 320.000 dollars på en 30 sekunders kampagnereklame i forbindelse med Super Bowl natten til mandag.

Reklamen havde den tidligere præsident og bror til Jeb Bush, George W. Bush, i hovedrollen. Det er samtidig George W. Bushs første, offentlige optræden i kampagnen for at få sin bror i Det Hvide Hus.

Ambassadør: USA's partier har levet i deres egne bobler

Men det har åbenbart fået den kontroversielle Donald Trump op i det røde felt. På Twiitter skriver den 69-årige rigmand:

»Jeb Bush har nul kommunikationsskills, så derfor spenderer han en formue på en Super Bowl-reklame. Han er en svag kandidat«.

»Jeb Bush er desperat og meget svag på spørgsmålet om illegale flygtninge«.

»Alle griner af, at Jeb Bush har brugt 100 millioner dollars på sin kampagne og stadig ligger i bund i meningsmålingerne. Patetisk,« sluttede Trump sin strøm af angreb mod Bush på Twitter.

Det fik den tidligere guvernør i Florida, Jeb Bush, til at svare tilbage i samme tone.

»Donald Trump, du er ikke kun en taber, du er også en løgner og en klynker,« skrev han på Twitter.

Ordkløveriet på det sociale medie kommer som optakt til, at de to kandidater skal kæmpe om stemmerne ved primærvalget i New Hampshire tirsdag.

Ved det første primærvalg i Iowa fik Bush blot 3 pct. af stemmerne, mens Trump tabte til Ted Cruz med 24 pct. af stemmerne mod Cruz' 29 pct. Inden stemmerne skal afgives tirsdag i New Hampshire, står Bush til endnu en vælgerlussning i målinger med under 10 pct.

»Egentlig brude Bush stå meget stærkere i New Hampshire end i Iowa, fordi vælgerne her er mere midtersøgende. Men i målingerne ligger han stadig meget svagt. Han skal levere en stor overraskelse, hvis ikke han skal udspille sin rolle fuldstændigt. Derfor er det all in for Bush nu, og det bekræfter den dyre reklame ved Super Bowl også,« mener Anders Agner Pedersen.

Jeb Bush fik presset Donald Trump i republikansk tv-debat

Han peger samtidig på, at Trump ikke kun har haft held med at tromle Bush på de sociale medier. I debatterne har Bush stået meget svagt, når Trump gentagende gange har kaldt ham for en »low energy candidate«.

Tidligere New York-borgmester lun på præsidentkandidatur

»Det er meget tydeligt, at Bush slet ikke begejstrer og fanger vælgerne. Hver eneste gang Trump går efter Bush' person i debatterne, gør det ondt på ham. Det går simpelthen galt for Bush, når han åbner munden,« siger USA-eksperten, der henviser til onsdagens debat, hvor Bush måtte bede tilskuerne om at klappe af ham.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her