*

USA

Gensyn: 119 meter krigsskib blev søsat på få sekunder

Se den spektakulære søsætning af et af den amerikanske flådes nyeste fartøjer.

GENSYN

Jyllands-Posten vil i løbet af sommeren give gensyn til nogle af de videoer, I brugere har kommenteret, delt, liket og set mest.

De har gjort det masser af gange på værftet i Marinette, Wisconsin.

Alligevel er det hver gang et lige spektakulært og dramatisk syn, når en nybygning bliver "hældt" sidelæns i havnen.

I februar var det krigsskibet LCS11 "USS Sioux City", der efter den traditionelle champagnedåb fik Menominee-flodens vand under kølen.

Se, hvordan det gik for sig, i videoen øverst i artiklen.

USS Sioux City er det 11. skib i den amerikanske flådes nye klasse af såkaldte Littoral Combat Ships.

Skibene er designet specielt til kampsituationer i kystnært farvand, hvor de bl.a. kan rydde miner og kæmpe mod fjender såvel til vands som til lands.

Det 119 meter lange skib får en fast besætning på 53 mand og kan bl.a. medbringe to kamphelikoptere i hangaren.

Skib nummer 11 er adopteret af Sioux City i Iowa og får hjemhavn i Mayport i Florida. Derfra skal det efter planen operere i Atlanterhavet, Middelhavet og i Mellemøsten.

Nu skal USS Sioux City færdigudrustes og testes, inden det overdrages til flåden i 2017.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: Alternativet afslører sin politiske umodenhed

De seneste dages afsløringer af forholdene i Alternativet viser et parti, der har alvorlige problemer med at opbygge politisk modenhed og seriøsitet.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
En historisk og skuffende dag for Alternativet
Alternativet fik stemmer nok til én plads i Aarhus Byrådet. Kandidaten for partiet Sander Jensen kalder pladsen i byrådet en sejr, men er ked af resultatet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her